Løgstør

Klar til løb på kanalen

Tirsdag 10. juni indledes byfesten i Løgstør med kanalløbet, hvor der er mulighed for at vælge mellem to ruter. En på 4,8 kilometer og en på 9,7 kilometer. Løbet sættes igang ved Løgstør hallen, hvorefter deltagerne følger en tilrettelagt rute oppe på bakken langs Frederik den syvendes kanal. Det er 15. gang, løbet afvikles. Man behøver ikke være kondiløber for at deltage. Man kan også tage familien med og gå ruten i stedet for. FDF er officials på ruterne og viser vej, så der ikke er nogen, der farer vild. Der plejer at være mellem 400-500 mennesker, og der trækkes lod mellem nogle præmier, så man behøver ikke være først i mål for at vinde én af de gaver, som byens handlende har skænket. Der er også præmier til de konkurrencefolk, der har den bedste tid.