Klar til mænd

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Las Vegas eller Strandby. Jeg er ligeglad, bare salen swinger...

EN OVERNATNING: Anne Herdorf har lagt skilsmissen bag sig Teltdugen er spændt ud til midnats-nostalgi med sangfuglen Anne Cathrine Herdorf, som varmer op med med kaffe og en pakke cigaretter, Kings Orange, på en bænk bag cirkusteltet på Strandby Marked. - Jeg elsker at komme til Nordjylland med den flotte natur, og det er andet år i træk, jeg optræder her i Strandby sammen med mit svenske band. Men det blir kun til en enkelt overnatning på Hotel Mariehønen i Frederikshavn, inden jeg tar tilbage til min base i København, fortæller den tidligere vinder af det danske Melodi Grand Prix i 1987. - Jo, jeg synger stadig "En Lille Melodi", som vel for alvor gjorde mig gjorde mig kendt. Men sangen er nu en hobby i min fritid, da jeg i øjeblikket uddanner mig til sygeplejerske. Ja, og så er jeg alene med mine to dejlige døtre, Sofie på ni år og Julie, som er 12. Det fylder ligesom min dag ud at skulle være både mor og far... Ann Herdorf blev skilt for ca. fem år siden fra komponisten Jens Krøyer. Og hun brugte lang tid på at bearbejde bruddet. - Det har taget tid at komme videre alene. Men i dag føler jeg faktisk, at jeg er klar til mænd, siger den mørkhårede kvinde, som er det kønne resultat af en norsk mor og en sydamerikansk far. I god balance Hun har det godt med sig selv efter turen i den mentale brønd. - Jeg tror, kærligheden dukker op, når man mindst venter det. Jeg går ikke og leder efter en kæreste, for jeg har det udmærket i mit eget gode selskab. Jeg er positiv og glad, så mon ikke jeg en dag møder en mand med de samme egenskaber, siger hun og ryster på hovedet, da hun får tilbudt en fadøl og snus fra dåsen af to af drengene fra bandet. - Fy faen, griner hun. Anne har heller ikke mod på såkaldte one night stands - en enkelt nats afprøvning! - Åh, jeg ville ønske, jeg kunne, men jeg vil hellere tale godt med manden først og lade det hele langsomt udvikle sig. Jeg er et følsomt gemyt, selv om jeg faktisk har sunget til mange enkeballer på Damhuskroen i København. - Og nu må du hamig undskyldt. Jeg skal ha lagt sminke, for om 20 minutter skal jeg på... På bænken bagved bunder en mand med tatoveringer en fadøl fra et plastickrus. Han kigger efter sangfuglen og siger højt. - Hvor fanden har jeg set hende der før...