EMNER

Klar til næste krise?

Adm. direktør Frank Vagn Jensen fra Handelsbanken har (søndag 9.8.) udtalt, at han har svært ved at se, hvorfor vi ikke skal havne i en krise igen.

Ting har det med at gentage sig, og hukommelsen er kort, fortsætter han. Og finansrådgiver Kim Valentin fra Finanshuset supplerer, at bankerne ikke har lært noget og tænker kortsigtet. Ja, alting har en tendens til at gentage sig. Også kriserne. Alting gentager sig, hvis ikke man lærer noget af dem og ændrer på tingene. Og det ser det jo ikke ud til, at de citerede finansfolk har nogle forslag til. Og desværre har de ansvarlige politikere nok heller ikke enten af ideologiske eller populistiske grunde. For finanskrisen starter jo ikke i bankerne selv om udsigten til hurtige gevinster og bevidstheden om at kunderne betaler kilden hos mange forstærkede og i nogle tilfælde perverterede udviklingen. Og politikerne har fokuseret på krisens symptomer og overset dens årsager. Det forhindrer ikke nye kriser eller skaber større social retfærdighed. For Det hele begyndte på boligmarkederne. Som de tidligere kriser, der dukker op med jævne mellemrum også har gjort det. På grund af økonomisk fremgang, lave renter og fleksible lånemuligheder steg boligernes friværdier til himmelske højder. Boligprisernes himmelflugt har medført danmarkshistoriens største omfordeling af formuer mellem befolkningsgrupper - iflg. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Taberne har været alle uden velbeliggende jord - først og fremmest lejerne, unge og ejere af boliger med lave beliggenhedsværdier. Unge førstegangskøbere er også tabere nu, hvor priserne falder. Flere og flere har ikke råd til at betale de skyhøje afdrag på boliger, som er købt alt for dyrt. Ejere af velbeliggende jord har indkasseret enorme formuer uden at yde noget til gengæld. I nogle tilfælde har de haft skattefri indtægter, der overstiger almindelige lønninger. Det er ikke rimeligt, for prisstigningerne skyldtes primært, at jordens beliggenhedsværdi steg på grund af samfundets udvikling. Det er jorden – ikke bygningerne – der stiger kraftigt i fremgangstider. Jordprisernes himmelflugt var en stor del af grundlaget for krisen. Verden over var lån for et ufatteligt antal milliarder baseret på, at boligjordens pris blev ved med at være høj. Da prisen på boligjord begyndte at falde, forsvandt grundlaget for de store lån, og bankerne mistede tilliden til hinanden og ville ikke længere låne penge ud. Resultatet kender vi alt for godt med fortsat faldende jordpriser og stigende ledighed. Hvis vi vil modvirke fremtidige kriser, er vi nødt til modvirke fremtidige prisbobler på boligmarkedet. Ellers vil næste runde af økonomisk fremgang og høje jordpriser forårsage en ny krise. Og vi vil igen opleve en periode med store samfundsskabte gevinster til ejere af velbeliggende jord. Retsforbundet peger på, at det kræver villighed til en helt ændret skatte- og boligpolitik hos politikerne og en anderledes tænkning også hos finansfolkene, så man ikke blot mere eller mindre resignerende blot konstaterer at det hele vil ske igen. Ja, passivitet nu lægger grunden til næste krise til skade for almindelig mennesker og samfundet...