Klar til nyt skovspil trods økonomisk dukkert

Med det trøstesløse regnvejr omkring opførelsen af friluftsspillet Mød mig på Cassiopeia i Sønder Skovsgård Skov sidste sommer, blev forestillingen udsat til august, og det har været medvirkende til et underskud på over 30.000 kr.

Det oplyste formanden for Teaterforeningen Skovspillene, Ida Larsen, på generalforsamlingen på Skovsgårdskolen. Det blev inden aflysningen drøftet, om sceneoverdækning kunne løse problemet, men det måtte opgives, da der kun var to dage til den planlagte premiere. Trods den økonomiske lussing gør teaterfolkene klar til et nyt skovspil i år, selv om det nok vil blive svært at skaffe den fornødne kapital, pointerede Ida Larsen. Årets forestilling bliver ¿Styrmand Carlsens flammer¿ i en ny bearbejdning af Jan Svindt Ravn. Der holdes audition lørdag 1. marts. Tidspunktet for opførelsen er atter henlagt til august i håb om en mindre regnfuld periode. Med et tilskud fra Forum for Udvikling lykkedes det sidste år teaterfolkene at få anskaffet en scenevogn, som blev restaureret af frivillige fra teatertruppen, og som der nu vil blive tegnet reklamer til for at forbedre økonomien lidt. På generalforsamlingen genvalgtes Connie Knudsen, Jørn Otto Pedersen og Jørn Kjær til bestyrelsen.

Breaking
Følg snestormens rasen live - politiet vil have lastbilerne af vejene
Luk