Klar til påskestævne nr. 27

Omkring 2200 håndboldspillere med ved årets påskestævne, som blev afviklet i 18 sportshaller.

Den sidste finale stod mellem Bjerringbro, i blå trøjer, og Hornslet i U18 drenge. Bjerringbro vandt og blev i øvrigt den mest vidende klub. Foto: Michael Bygballe

Den sidste finale stod mellem Bjerringbro, i blå trøjer, og Hornslet i U18 drenge. Bjerringbro vandt og blev i øvrigt den mest vidende klub. Foto: Michael Bygballe

Galleri - Tryk og se alle billederne.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Selv om der var væsentligt flere deltagere end sidste år, kan Aabybro HK se tilbage på et meget vellykket påskestævne i håndbold, som i år blev afviklet for 26. gang. Endnu en succes og et nyt påskestævne næste år. - Vi havde 25 procent flere spillere end for et år siden. Det betød, at der kom 2000 tilrejsende, fortæller stævneleder Jørn Larsen. Dertil kommer, at Aabybro HK selv havde omkring 200 spillere med - altså i alt 2200 håndboldspillere. - Vi har allerede fået positiv kritik fra de deltagende klubber, men nu skal vi granske evalueringsskemaerne, som klubberne har afleveret, fortæller Jørn Larsen. Han glæder sig over, at der også i år kun var ganske få skader i betragtning af, at der blev spillet ikke færre end 575 kampe i 18 forskellige haller. - Selv om vi i år nåede op på 2200 deltagere, så kan stævnet godt tage endnu flere, siger Jørn Larsen. - Men problemet er, at det bliver sværere og sværere at finde frivillige hjælpere. Forældrene er ikke så villige til at give en hjælpende hånd som tidligere, siger han. På grund af de mange deltagere i år, var Brovst Skole med som overnatningssted. Selv om en større renovering af Aabybro Hallen er på vej, er der ingen tvivl om, at der bliver påskestævne nummer 27 næste år. - Vi tror, der vil gå en del år, inden planerne om renovering af Aabybro Hallen føres ud i livet. Men når det sker, regner vi med at kunne flytte stævnekontor m.v. til Jetsmark Hallen, siger Jørn Larsen. - Dropper vi påskestævnet bare et enkelt år, bliver det alt for svært at få i gang igen, tilføjer han. Aabybro HK havde selv 14 hold med. Det blev til fem finalepladser, men kun en enkelt førsteplads. Bjerringbro blev mest vindende klub. Vinderne i A-rækkerne: U10 piger: Bjerringbro. U10 drenge: Ry. U12 piger: Jersie HK. U12 drenge: Herlev Hjorten. U14 piger: Bjerringbro. U14 drenge: GV Ejby. U16 piger: Hei/Vri. U16 drenge: Bjerringbro. U 18 piger: Viborg HK. U 18 drenge: Bjerringbro. Torsdag aften har Aabybro HK en evaluering af stævnet, og senere på ugen er der en fest for de mellem 150 og 200 hjælpere.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.