Klar til start i Vodskov

Fire ruter ved cykelløbet Sydvendsyssel Rundt.

Sydvendsyssel Rundt byder på ruter for alle.

Sydvendsyssel Rundt byder på ruter for alle.

Søndag 14. august køres cykelløbet Sydvendsyssel Rundt med start og mål i Vodskov. Igen i år er der fire ruter: 110, 80, 50 og 22 kilometer. De to lange distancer går over Jyske Ås, og på 110 km ruten skal Dronninglund Storskov rundes både nordfra over højdedraget Knøsen og sydfra på bagsiden af bakkerne. Typisk har der været tre grupperinger af ryttere på 110 km. De hurtigste kører cirka 38 km/t, næste gruppe holder 30-32 km/t i snit, og der øvrige kører 26-28 km/t. Arrangørklubben Vodskov Motionscykel Club regner i øvrigt med ekstra mange deltagere i år, fordi Nordjylland Rundt ikke køres i år. Undervejs i løber er der flere præmier på højkant. En særlig præmie går ti den familie, der samlet set på alle ruterne har kørt flest kilometer.