Klar til Thy Rock

I eftermiddag går det løs på dyrskuepladsen i Thisted

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

THISTED:En kombination af 10.000 forudbetalte billetter, kanon festivalvejr og 1000 hjælpere på dyrskuepladsen i Thisted, er forudsætningen for, at Thy Rock igen i år tegner til at blive en succes.

Torsdagen igennem blev pladsen forvandlet til festivalplads af de mange frivillige, så det hele står klappet og klar, når Johnny Madsen går på scenen fredag eftermiddag for at åbne årets Thy Rock.
Hans Peter Jarl Madsen fra Thy Rock siger, at han næsten ikke tør håbe på vejrudsigten, der siger, at det bliver solrigt, med lidt vind og omkring 20 graders varme.
- Det er jo perfekt festivalvejr, og så regner vi med at sælge omkring 4-500 ekstra billetter ved indgangen begge dage, siger han.

Mange nye ting

Den mest iøjnefaldende nyskabelse er, at Sparekassen Thy Teltet i år er blevet dobbelt så stort. Med sine 1600 kvadratmeter giver teltet nu plads til 4000 personer.

Også Radio Limfjordens telt har ligesom VIP-teltet fået voksværk.
VIP-teltet har nu plads til spisende gæster, og Hans Peter Jarl Madsen fortæller, at der nu er plads til 725 gæster, der har bestilt mad i VIP-teltet lørdag aften.
- Vi oplever, at flere og flere virksomheder har valgt at lægge deres firmafester her, fortæller Hans Peter Jarl Madsen.

8000 tarteletter

En anden nyskabelse er tarteletteltet på pladsen.

- Thyboer er vilde med tarteletter. Så vi laver 8000 tarteletter af 500 kilo fyld, som sælges til gæsterne. Fyldet laves - ligesom maden i VIP-teltet - af Hotel Hanstholm, fortæller Hans Peter Jarl Madsen.
Søndag står den så på oprydning på pladsen.
- Søndag aften vil man ikke kunne se, at der har været Thy Rock, lover han.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.