Aså

Klar til væddeløb

Ekstra terminaler til totalisatorspillet i forbindelse med væddeløbet

Der er igen væddeløb i Asaa. Arkivfoto

Der er igen væddeløb i Asaa. Arkivfoto

ASAA:Så er Asaa Borgerforening klar med årets countrylørdag og hestevæddeløb, som er den store begivenhed i Asaa år efter år.

- Vi trækker mange folk til byen, dels til vore store country fest om lørdagen og i stor stil til vores hestevæddeløb om søndagen hvor op mod 4.000 mennesker plejer at gæste væddeløbsbanen i Asaa, fortæller Thomas Nymann fra Asaa Borgerforening.

I år finder begivenhederne sted den lørdag 9. og søndag 10. juli.

Om lørdagen er der traditionen tro linedancetræf med Kick Linedance, som har været med os alle årerne, der kommer linedancere fra mange klubber, så er der havetraktorrace, spisning i teltet, hvor menuen er dansk bøf med løg til en overkommelig pris.

Billetter sælges efter først til mølle princippet og som det første musikalske indslag lægges ud med Flemming Fiol.

Han er faktisk fast inventar og lige så nødvendig som baren. Derefter overtager Bibbi & Snif scenen.

- Det er faktisk 26. gang Snif og Skriver har været på scenen i Asaa.

- Som nye bands har vi fornøjelsen af at præsentere Hawkeye and Hoe som kommer fra England, de spiller country men også lidt andet musik, de leverer et festligt indslag, så snyd ikke jer selv for denne oplevelse.

- For øvrigt er der fri entre hele lørdagen, fortæller Thomas Nymann.

Om søndagen byder traditionen tro på masser af heste, i alt 12 løb fordelt på travløb, monteløb, galopløb for både rideheste og ponyer og løb for islænder/fjordheste og andre tunge racer. Asaa Borgerforening har i år investeret i to ekstra terminaler til totalisatoren så der er endnu flere der kan spille på hestene mellem hvert løb.

Som noget nyt er parkeringspladsen i år flyttet til pladsen lige syd for byen ved Egely på strandvejen nå¨r der køres mod Hals, da der på den gamle parkeringsplads opføres det nye plejehjem i byen.

Løbene åbnes kl. 12.45 af formanden for Brønderslev Kommune fritids- og kulturudvalg, Margit Chemnitz (V).

Der er opvisning af friserheste før løbene. På pladsen vil der være salg af pølser, burgere pommes frites, is, øl og vand og fra klokke 15. kaffe og kage.

- Asaa Borgerforening håber på stor opbakning også til dette års strandfest, og selvfølgeligt godt vejr, siger Thomas Nymann.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst