Naturvidenskab

Klareste folketingsvalg nogensinde

I mange år hed det sig, at det ikke var til at se forskel på, hvad de forskellige partier mente. Sådan er det ikke mere. Ved det kommende folketingsvalg har borgerne et krystalklart valg. Der er i dag to vidt forskellige veje at gå for fremtidens Danmark. s Prehn

Danskerne kan på den ene side vælge at lade den nuværende statsminister fortsætte. Gør de det, slipper de billigere i skat ¿ særligt de velstillede. De rigeste 10 procent kan skifte deres Audi A4 ud med en med en A6¿er. Dårlig samvittighed over forbruget og forureningen behøver de heller ikke bekymre sig om. Anders Fogh og hans regering sørger for at censurere den kritiske forskning, der fortæller om problemerne med CO2 og de voldsomme klimaændringer. Ganske vist bliver der flere fattige og syge, men privatskolerne styrkes, så de velstilledes børn ikke behøver at trækkes med de børn, der har det sværest. På sygehusområdet kan man også vælge det offentlige fra og slippe for døende på gangene. Ude af syne ¿ ude af sind. Sådan er det også med forholdet til ulandene, hvor Danmark nu er langt mindre solidarisk end tidligere. PÅ DEN anden side kan danskerne vælge et nyt og visionært hold, der bryder med blokpolitikken, rænkespillet, den langsomme udhuling af velfærden og den stigende fattigdom. En socialdemokratisk centrum-venstre-regering, der tør se fremtidens udfordringer og problemer i øjnene - og sige sandheden, så hele befolkningen kan bidrage i arbejdet med at genrejse det Danmark, vi en gang anså som verdens førende velfærdssamfund og demokrati. I denne kronik vil jeg skitsere hovedårsagerne til, at jeg anbefaler danskerne at gøre op med den siddende regering: Regeringen forsøger stadig mere krampagtigt at påstå, at de kan sikre ordentlig velfærd, selvom pengene bruges på at give skattelettelser. Vel at mærke skattelettelser der er ulige fordelt. Regeringens skattepakke giver 5200 kroner mere til de 10 pct. rigeste om året, mens de fattigste 10 procent må nøjes med 70 kroner! I LANDETS kommuner er billedet ganske anderledes, end hvad regeringen påstår. Lad os tage to eksempler, nemlig Vesthimmerland og Thisted kommuner. Den ene er venstrestyret, den anden socialdemokratisk, men begge steder oplever borgerne, at der skæres betydeligt i servicen, mens der skal betales mere i kommuneskat. Regeringens påstand holder altså ikke. Nogen kommer til at betale prisen, når regeringen giver skattelettelser til de rigeste, fortrinsvis i Nordsjælland. I forvejen er det jo ikke fordi, den generelle oplevelse er, at den hjemlige velfærdsservice er i top. Forældre til børn i daginstitutionerne oplever dårligere normering, altså færre voksne pr. barn, færre udflugter og ofte også ganske ringe fysiske rammer. Og som om det ikke var nok, er det også blevet stadig mere udbredt, at institutionerne holder lukkedage, hvor forældrene må holde en fridag eller gå tiggergang hos familie og venner for at få børnene passet. PÅ LANDETS plejehjem ser det heller ikke for godt ud. Her er det ikke lukkedage, men liggedage, de ældre udsættes for. Ligesom de kun kan regne med måske et bad eller to om ugen. Det er ikke værdigt. Hvis der ikke gøres noget, mister danskerne tilliden til den offentlige sektor. Danskerne kan hverken forstå eller acceptere, at den service de eller deres pårørende får, er så ringe, som den er, mens deres egen velstand stiger stødt, og regeringen taler om endnu flere skattelettelser. Derfor er det klare og indlysende valg at vælge velfærd frem for skattelettelser. Mens Fogh har været ved magten, er der kommet ikke færre end 45.000 flere fattige mennesker i Danmark. Heraf hele 14.000 flere børn. Antallet af personer, der sættes ud af deres lejlighed, fordi de ikke har råd til huslejen, er steget med 40 procent, siden Fogh blev statsminister. Tænk på den enlige mor eller far, der står på gaden og skal fortælle sine børn, at der ikke længere er noget, der hedder hjem, fordi mor eller far ikke har råd til det. Vælger danskerne en socialdemokratisk regering vil en anstændig socialpolitik blive genindført, bl.a. vil kontanthjælpsloftet blive afskaffet, ligesom Danmark igen skal have en boligpolitik, der tager hensyn til andre end os, der bor i parcelhus og har vores på det tørre. I DANMARK bryster vi os af en god konkurrenceevne. Hvor f.eks. de asiatiske lande klarer sig pga. lav løn, lang arbejdstid, få miljøkrav og dermed meget lave priser, er historien i Danmark en helt anden. Her klarer vi os godt pga. en klog socialdemokratisk strategi, der betyder veluddannede, engagerede og kreative medarbejder, ambitiøse og klare miljøkrav samt ikke mindst flexicurity systemet. Men meget af dette er den siddende regering på uhyggelig vis ved at sætte over styr. Selvom Fogh har lært sig selv at sige flexicurity, er hans strategi nærmere hentet i Asien end i den skandinaviske velfærdstradition. Uddannelsesbudgetterne barberes, miljøkravene ignoreres og fagbevægelsen bekæmpes. Foghs politik betyder, at Danmark i 2015 vil mangle 66.000 akademikere og 136.000 faglærte arbejdere - og at Danmark derfor langsomt mister terræn. En ny socialdemokratisk regering vil sætte turbo på uddannelsespolitikken ¿ ikke mindst efteruddannelsen af de folk, der allerede er på arbejdsmarkedet, men har potentiale til mere. Vi vil også fremlægge en klar og visionær politik for, hvordan vi får flere unge til at starte egen virksomhed. MIT FJERDE punkt er af mere principiel karakter. Det handler om den måde, hvorpå Fogh lader hånt om viden og eksperter, og hvordan han går på kompromis med demokratiet for at befæste sin egen magt. Fogh har jo sagt det lige ud i sin første nytårstale: Han bryder sig ikke om viden og eksperter. Det er smagsdommere, siger han. Siden har vi set det ene eksempel på regeringens bekæmpelse af viden efter det andet. Lad mig blot nævne manipulationen af klimaforskningen, benægtelsen af den store integrationsrapport, som gav Danmark en bundplacering samt ikke mindst udnævnelsen af den stærkt politiske professor, Bent Jensen, til at lave om på den koldkrigsforskning, Fogh og Dansk Folkeparti ikke var politisk enig i. Fortsætter Fogh som statsminister, vil eksperternes viden lægges yderligere for had. Tiden er nu inde til en regering, der tager det alvorligt, at vi lever i et videnssamfund og skaber plads og rum til eksperterne, også når de taler regeringen midt i mod. Det er gennem kritikken, vi udvikler os, hvilket er en væsentlig kerne i et demokrati. Men heller ikke demokratiet er Fogh optaget af. Senest har statsministeren nægtet at deltage i debatter med oppositionens leder, Helle Thorning-Schmidt. Fogh har et problem med demokratiet. Danmark behøver simpelthen en ny regering med en langt mere ydmyg holdning over for den rolle, det er at være folkets tjener i et demokrati. Valget er mere klart end længe. Husk det 13. november. [ Rasmus Prehn, Peder Pårs Vej 10, Aalborg, er folketingsmedlem (S). E-mail: Rasmus.Prehn@ft.dk www.rasmusprehn.dk,