Klarmelding fra AaB-back

AALBORG: Den afsluttende AaB-træning lørdag formiddag, op til dagens hjemmekamp i Superligaen i fodbold mod FC Midtjylland, gav træner Erik Hamrén og truppen den positive nyhed, at back'en Allan K. Jepsen alligevel melder sig klar til at spille, oven på sin ankelskade. Til gengæld er makedoneren Artim Sakiri ude, ligesom færingen Suni Olsen med en skade, mens Michael Jakobsen og Allan Olesen er i karantæne. Sakiri må melde fra grundet en forstrækning i sit ene lår, efter at han ellers trænede med igen fredag. Det betyder, at AaB's startopstilling sandsynligvis bliver: Målmand: Jimmy Nielsen. Fireback-kæden: Ole Tobiasen, Thomas Augustinussen, Marco Reda og Allan K. Jepsen. Midtbane: Matias Lindström, Rasmus Wüirtz, Martin Ericsson og Thomas Kortegaard. Angreb: Poul Hübertz og Simon Bræmer. På bænken: Jacob Taz Sørensen, Kasper Risgård og Jeppe Curth, samt reservemålmand Jens W. Sørensen.mingo