Klart HK-ja

Overenskomster 1. april 2008 06:00

{ KØBENHAVN: Det blev et ja. HK/Kommunals medlemmer har stemt for de nye overenskomster. 48,4 procent af de 51.325 stemmeberettigede medlemmer har deltaget i afstemningen og hele 83,6 procent af dem satte krydset ved ja. At 16,4 procent vendte tommelfingeren nedad skyldes ifølge HK/Kommunals formand Bodil Otto, at der denne gang har været høje forventninger. Overenskomsterne koster 12,8 procent mere over de næste tre år. HK/Kommunal er med i forhandlingsfællesskabet KTO, der 14. april samlet skal tage stilling til overenskomsterne. 46 af KTO¿s 48 forbund skal inden da tage stilling hver for sig. Pædagogernes forbund BUPL og FOA er ikke med i KTO-aftalerne med arbejdsgiverne i landets fem regioner og 98 kommuner. FOA, BUPL og Sundhedskartellet har varslet konflikt fra i dag, men forligsmanden har udsat strejken, der nu tidligst kan begynde 19. april. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...