EMNER

Klart nej på Island

REYKAVIK:Det rungende islandske nej til den omstridte Icesave-lov var ikke bare en afvisning af vilkårene for tilbagebetaling af knap 30 milliarder danske kroner til Storbritannien og Holland, men også et desperat råb om hjælp fra Island. Godt halvdelen af den stemmeberettigede del af befolkning trodsede lørdagens uvejr og begav sig til valgstederne. Over 93 procent satte kryds i nej-feltet, mens kun 1,7 procent stemte ja. Ingen var overrasket over, at det blev et nej til den oprindelige Icesave-lov, der allerede er overhalet af udviklingen. Siden præsident Ólafur Ragnar Grímsson 5. januar nægtede at skrive under på loven, har der været forhandlet på højtryk. En demonstration Og Ólafur Ragnar Grímsson betegner da også resultatet af folkeafstemningen om den omstridte Icesave-lov som en bemærkelsesværdig demonstration og en stor sejr for demokratiet. Samtidig finder han det på tide at finde en løsning, som alle kan være tilfreds med. Derfor har han opfordret den britiske premierminister, Gordon Brown, til at træde i karakter og træffe en aftale. I de seneste uger er parterne nået frem til vilkår, som er væsentligt bedre end dem, der blev stemt om lørdag. Derfor var statsminister Jóhanna Sigurdardóttir af den opfattelse, at folkeafstemningen var meningsløs. Kort efter valgstedernes lukning lørdag aften sagde Islands udenrigsminister, Össur Skarphedinsson, at både Storbritannien og Holland er indstillet på at fortsætte Icesave-forhandlingerne for at nå frem til en løsning. Mens folkeafstemningen konkret handlede om Icesave-loven, så var det overvældende nej også udtryk for en folkelig protest mod de bankfolk og de politikere, der ødelagde deres økonomi og bragte landet i den situation, det nu befinder sig i. - Det klare nej er et meget stærkt signal at sende til omverdenen og til politikerne, siger den islandske doktor i statskundskab, Stefania Óskarsdóttir, der er overrasket over, at så relativt mange stemte. /ritzau/