Klart valg

EMNER 1. oktober 2008 06:00

KRISTENDEMOKRATER: Jeg undrede mig over det skudsmål, man (30.9. i "På kanten") kunne læse om Bodil Kornbek, formand for KD. Der er sandelig ikke tale om, hvorvidt nogen tisser på nogens sukkermad! Men partiet står i et vigtigt valg, og både medlemmer og vælgere har krav på at vide, hvad der foregår. Vælges Bjarne Kirkegaard, bliver det på en dagsorden, der hedder mere religiøsitet, mere fordømmelse og en drejning til højre. Dét vil Kornbek ikke være med til. Det har en konsekvens at dreje partiet så skarpt væk fra den ideologiske og midtersøgende linje. Så der er sandelig ingen koketteri over det. Blot en tør konstatering af, at sådan må det være: vælger landsmødet en markant religiøs og fordømmende retorik samt en højredrejning, så er der flere, som ikke kan være med længere. Partiet kan således ikke undgå en splittelse, men må træffe et klart valg for fremtiden. Per Holbo folketingskandidat (KD) i Viborg Vest, Hovedgaden 42, 8763 Rask Mølle mail@perholbo.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...