Bangkok

Klarupborgere helt på toppen i Bangkok

Der er langt hjem til vinteren for de 32 nordjyder, der nød udsigten og en drink på 64. etage

BANGKOK:Det ville have været et fantastisk billede. Med orkestret i forgrunden og millioner af lys fra en af verdens metropoler langt, langt nede og så langt øjet rækker. Vi er på 64. etage, øverst oppe i State Tower i Bangkok i den 23-24 grader lune nat, adskilt fra verden af et gelænder, vi næsten ikke tør stole på ¿ af glas, så man faktisk ikke behøver at gå helt hen til kanten for at se lodret ned. Men noget billede bliver det altså ikke til. Sky Bar ¿ en halv snes indirekte belyste trin nede - har forbud mod fotografering. Her skal de kendte have et fristed uden risiko for at blive fotograferet med en Mai Tai drink eller en simpel champagne-cocktail. For 32 nordjyder fra Klarup og omegn er det et okay argument. Ligesom når Frederik og Mary er i det nordjyske, og vi synes, at det skal de da have lov til, uden at vi behøver at fortælle det til Gud og hver mand. Faktisk ville vi også hellere have haft et billede af os selv og hinanden der lige under himlen til dokumentation for, at nu er det virkelighed, som har været planlagt i måneder: Den fælles tur til Thailand, hvor bysbarnet Søren og hans thailandsk fødte kone, Thip, har lovet at vise rundt. Besøget i baren på 64. etage er sidste punkt på programmet for dag ét, men vi synes, vi allerede har været hjemmefra i lang tid, selv om det kun er 14 timer siden, vi landede i Bangkoks nye lufthavn med China Airlines rutefly fra Amsterdam og som det absolut første på den anden side af kloden smed skoene og rullede støttestrømperne af for at få luft til tæerne. De har gjort underværker, de strømper. Ikke noget med hævede eller kriblende ben efter mere end 11 timers flyvning, så det var heller ikke mere end blevet lige godt middag, før vi tog den spiralformede trappe opad og opad til Wat Sakhet, et af de ældste af Bangkoks 200 templer højt oppe på Det gyldne Bjerg, som stadig gør sig i konkurrence med verdensbyens skyline, selv om det blev anlagt i slutningen af 1700-tallet. Og hvor en flaske vand såmænd kan fås for et par kroner. Danske, vel at værke. Allerede i bussen ind havde Søren mindet os om, at vi skal prutte om priserne. - Det gør de over for turisterne, og I ligner turister, lød det tørt. Han havde på et øjeblik spottet vores handy rygsække og terrængående sandaler, og da vi krydsede ned mellem boderne i backpackergaden over alle, Khao San Road, faldt vi ærlig talt heller ikke ubemærkede ind i gadebilledet. De andre med rygsække var ikke nær så gråhårede¿ På 64. etage mellem jord og himmel falder vi derimod rigtig godt ind i stemningen. Byens fineste og dyreste cocktailbar, og det har ikke havde noget med alder at gøre, at der er unge mennesker ved hver eneste trappe mellem de forskudte plan, som står der for det samme, når de diskret minder os om, at der er et trin ned¿ Natten er ikke til at blive mopset. Vi kan fotografere hinanden et andet eksotisk sted, konstaterer vi og tager elevatoren ned ¿ 64 etager på under et minut¿.