EMNER

Klassekampen har altid været vigtig for 96-årig

- Klassekampen kan tage ny former, men den er der stadig

AALBORG:Gennem hele Villy Fuglsangs liv har klassekamp været vigtigt. Det nu 96-årige tidligere folketingsmedlem for Danmarks Kommunistiske Parti kan ikke huske, hvornår begrebet klassekamp kom ind i hans bevidsthed. Så længe han kan erindre, har han været opmærksom på kampen mellem klasser med modsatrettede interesser. I sin lejlighed i Ø-gade kvarteret i Aalborg kan han se tilbage på et langt liv, der startede med arbejde på herregårde. Bl.a. arbejdede Villy Fuglsang som ung som fodermester. Arbejdet på herregårdene gjorde for ham klassekampen ganske klar. - Herregårdene var et af de steder, hvor klassemodsætningerne var mest tydelige, siger Villy Fuglsang. Senere deltog han som frivillig i Den spanske Borgerkrig. Under Anden Verdenskrig blev Villy Fuglsang arresteret og sendt til KZ-lejren Stutthof. Efter krigen var han i tre omgange folketingsmedlem for Danmarks Kommunistiske Parti, og han betegner sig stadig som kommunist. Med interesse følger Villy Fuglsang udviklingen hos de danske socialdemokrater. Snakken om venstredrejning og klassekamp glæder ham. I dag stemmer Villy Fuglsang på Enhedslisten, men udviklingen hos Socialdemokraterne har også hans store interesse. Sådan set mener han, at kommunisterne blot fortsatte den politik, som Socialdemokraterne tidligt i forrige århundrede forlod. Frank Jensen I diskussionen om Socialdemokraternes fremtidige linje ligger Villy Fuglsangs sympati klart på Frank Jensens side. - Klassekampen er bestemt ikke død, selv om nogle har erklæret både ideologi og klassekamp for forældet. Nogle grupper har en interesse i, at der ikke bliver talt om klassekamp. Så længe der er en lille klasse, som ejer produktionsmidlerne vil der være klassekamp. Den gruppe, der ejer produktionsmidlerne, bidrager ikke aktivt til produktionen, og så er der en arbejderklasse, der prøver at få så meget som muligt i løn for deres arbejdskraft, siger Villy Fuglsang. Han erkender, at mange i de senere år har forsøgt at tale klassekampen ihjel. - Det er rigtigt, at vi har fået et velfærdssamfund, og nogle siger, at vi alle har en interesse i, at der bliver produceret så meget som muligt. Det er sådan set også rigtigt bortset fra, at resultatet af den øgede produktionen ikke bliver fordelt ligeligt, siger Villy Fuglsang. Stadig klasseskel Da han var ung, var klasseskellene tydelige. Men de er der - efter Villy Fuglsangs mening - også i dag. Blot kan de i dag tage ny former.Tidligere blev mange akademikere og folk i nogle liberale erhverv ikke regnet for arbejdere. - Men i dag har den tekniske udvikling gjort, at computere i nogle tilfælde kan afløse intellektuelt arbejde. Foruden akademikere får også nogle håndværkere en forståelse af begrebet klassekamp. Sagen er, at klassekampen tager andre former end tidligere. - Men den er der, og klassekamp kan have mange former. Det kan være spørgsmål om politisk arbejde og om fordeling bl.a. gennem social- og skattelovgivning. Men klassekamp kan også være en indsats på arbejdspladser, som vi har set f.eks. gennem strejker. Så længe der er en klasse, der ejer produktionsmidlerne, vil der være klassekamp, siger Villy Fuglsang.