Klassekeeper forlænger med ADH

Endnu en brik er faldet på plads hos Aalborg DH. Den serbiske målvogter Ana Vojcic har forlænget sin kontrakt.

ADH-keeper Ana Vojcic havde en varm dag i målet mod Larvik. Foto: Henrik Bo

ADH-keeper Ana Vojcic havde en varm dag i målet mod Larvik. Foto: Henrik Bo

Hun har været i klubben siden sommeren 2007, og med den nye aftale har parterne papir på hinanden frem til 2013. Ana Vojcic har gennem de seneste sæsoner manifesteret sig, som en af de stærkeste målvogtere i Guldbageren Ligaen og derfor er det med stor tilfredshed, at direktør Jan Hansen har fået underskriften fra serberen. - Kigger man på målvogterstatistikken i den danske liga, har Ana Vojcic en gennemsnitlig redningsprocent på 41,6 %, det er ligaens 3. højeste. Samtidig føler vi, der er mere i Ana, hun bliver bedre og bedre som tiden går. Derfor har vi også store forventninger til hende i fremtiden, siger han i en pressemeddelelse. For Ana Vojcic er det også en lettelse at have fået den ventede forlængelse på plads. - Jeg synes, fremtiden i Aalborg ser spændende ud. Den store opbakning, der er til vore hjemmekampe fra det trofaste publikum, har kun gjort valget om at fortsætte nemmere siger Vojcic.