Klassens friske fyr

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Fra kofanger til kofanger måler den tre-dørs Twingo kun 3,61 m, så den er særdeles nem at håndtere i bytrafik

Der er noget friskfyragtigt over den ny Renault Twingo. Og vel at mærke på den gode måde. Det ny design udtrykker en selvsikker attitude, med tydelige relationer til Renaults ny designstil, der også præger Twingos storebrødre. Bag Twingos ny udseende står Renaults chefdesigner Laurens van der Acker, hvis aftryk inden døre bl. a. er et mere originalt end strømlinet instrumentbord. I kabinen oplever man i forhold til bilens ydre mål overraskende god plads. Twingo er udhulet til det yderste og der er plads til fire voksne, endda med god benplads i bagsædet. I hvert fald hvis man benytter sig af, at de to enkelt-sæder bagi kan forskydes i længderetningen. Skubber man dem af hensyn til benpladsen helt tilbage, går det ret meget ud over pladsen i bagagerummet, der i forvejen er af meget beskeden størrelse. Men Twingo hører altså også hjemme i mikroklassen, hvor konkurrenter som Toyota Aygo, Hyundai i10 og den ny VW up heller ikke kan prale af deres bagagerum. I den anden ende af bilen ligger der i motorrummet en 1,2 liters benziner og den er bestemt også med til at give Twingo dens friskfyr-præg. Mens konkurrenterne i de billigste udgaver typisk nøjes med mellem 60 til 70 hk, yder Renault-motoren 76 spillevende heste, så den kække franskmand spurter friskere end klassekammeraterne og når faktisk 100 km/t på godt 12 sekunder. Maskinen præsterer også et hæderligt sejtræk og brændstoføkonomien er omend ikke nærheden af Renaults løfte om 22,2 km/l ved blandet kørsel, så dog pæne 17,6 km/l i snit under testen. På plussiden er også glimrende køreegenskaber, ikke mindst takket være en præcis og direkte styring. Det er der ikke mange i klassen, der gør bedre. På minussiden for Twingo er et rat, der ikke kan reguleres i længderetningen, ligesom den ikke fremstår så kvalitetspræget som f. eks. VW Up og Kia Picanto, bl. a. bemærkes hård plastic på instrumentbord og døre, der smækker med en simpel blik-agtig lyd. Men det betyder nødvendigvis ikke ringere driftssikkerhed rent teknisk. I modsætning til forgængerne har Twingo nu hele sikkerhedspakken med seks airbags og ESP men har dog ikke ligesom dens større Renault-søskende opnået maksimale fem stjerner i EuroNCAPs crashtest. Twingå måtte nøjes med fire stjerner. fakta Renault Twingo 1,2 Authenque Pris: 92.500 kr. Motor: 1,2 liters benzin - 75 hk - max. moment 107 Nm ved 4250 omdr. Præstationer: Topfart 169 km/ og 0-100 km/t på 12 sekunder. Benzinforbrug: 22,2 km/l ved blandet kørsel (fabriksopgivelse). Gens. forbrug under test 17,6 km/l. Dimensioner: Længde 3,61 m - bredde 1,65 m - højde 1,47 m. Bagagerumskapacitet: 230 liter. Udstyr: ESP, seks airbags, højdeindstilleligt førersæde og rat, el-rudehejs foran, fartpilot. Aircondition kan tilkøbes for 5900 kr. og separate bagsæder for 5000 kr.