Klassiker i nyfortolkning

} FILM:Vreden, Gudinde, besyng... Umiddelbart noget sludder, men for generationer af studenter klinger linjen bekendt, for sådan indledes Homers Illiaden, i hvert fald i Otto Gelsteds oversættelse, som har været fast pensum i gymnasiernes oldstidskundskab. Men hverken Homer eller Otto Gelsted spiller nogen større rolle i filmen "Troy", der fra i aften kan ses i Hadsund Bio. Historien om Achilleus, prins Paris, Hektor og den skønne Helena er danner forlæg for filmen, men instruktøren Wolfgang Petersen har ikke ladet sig binde alt for voldsomt af den græske klassiker. Til gengæld er der masser af action, og romantik er der også blevet plads til. I rollen som Achilleus ses Brad Pitt, Peter O'Toole spiller kong Priamos, og Sean Bean spiller rollen som Odysseus.