Klassisk jamboree med koncerter

16 klassiske musikere er med i den syvende Internationale Langvad Kammermusik Jamboree, arrangeret af Kirsten Kjærs Museum.

16 klassiske musikere er med i den syvende Internationale Langvad Kammermusik Jamboree, arrangeret af Kirsten Kjærs Museum.

FRØSTRUP:Fire klassiske kammerkoncerter kan man opleve de kommende dage i forbindelse med den årlige Internationale Langvad Kammermusik Jamboree på Kirsten Kjærs Museum ved Frøstrup. Der er i alt 16 deltagere, heraf kun to danskere, i årets jamboree, som er den syvende i rækken. De øvrige kommer fra England, Spanien, Sverige, Canada, Rumænien, Estland og Rusland. Musikerne giver koncert i aften tirsdag, på torsdag aften og på lørdag aften på museet, mens den fjerde og sidste koncert søndag eftermiddag er forlagt til de smukke og rummelige omgivelser i Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg.