Klassisk orkester på tur

Musik 12. december 2004 05:00

AARS: Himmerlands Ungdoms Symfoniorkester har nok engang været ude at berige øregangene i den store verden. I denne omgang gik turen til Haag i Holland, hvor det himmerlandske symfoniorkester spillede overfor og sammen med det hollandske ungdomsorkester "Haags Jeugdorkest", som er et af verdens ældste af slagsen. En af de himmerlandske musikere var klarinetisten Mette Maria Jensen, der er født af musikskolen i Aars. Musikerne overnattede i Holland på gymnasiet Sorghvliet og fik undervejs god lejlighed til at opleve flere at landets turistattraktioner. Foruden altså koncerten. - Vi øvede i den enorme, flotte kirke "de Lourdes Kerk", hvor vi senere skulle spille koncert, fortæller hun. De gjorde orkestret både alene og sammen med Haags Jeugdorkest. - Koncerten gik rigtig godt - vi havde et ganske stort publikum, beretter Mette Maria Jensen. - Først spillede HUS selv et par numre, så kom Haags Jeugdorkest til og spillede sammen med os. Efter koncerten var der arrangeret en fest på gymnasiet Sorghvliet inden hjemturen dagen efter.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...