Klassisk snit på Tour'en

Ruten for 2006 åbner for klassisk duel

PARIS:Tour de France 2006 har længe lignet en duel mellem Jan Ullrich fra T-Mobile og Ivan Basso fra CSC. Og det blev ikke mindre sandsynligt, da Tour de France Societetet i den forgange uge offentliggjorde ruten for næste års rundtur. En Tour, der tilgodeser traditionalisterne og ikke, som rygterne ellers havde gået, var en revolution af løbet med mange bjergafslutninger og afstikkere til adskillige europæiske lande. Fem bjergetaper og to lange enkeltstarter er de prøver, hvor løbet skal finde sin afgørelse, og med i alt 116 kilometers enkeltstart, må man konkludere. at ruten er lidt af en gave til Jan Ullrich - også selv om ivan Basso har forbedret sig markant på den front. Til gengæld betyder de mange kilometer imod uret, at en række af de andre forhåndsfavboritter må finde sig i at blive rykket lidt ned i hierarkiet over mulige vindere. Her tænkes specielt på den spanske bjergrytter Alejandro Valverde, og den italienske superstjerne Damiano Cunego. Til gengæld åbner det op for tempopecialister som Floyd Landis og Levy Leipheimer, der absolut er tilgodeset af den store mængde kilometer imod uret. Ingen holdkørsel For traditionalisterne er det ærgerligt, at løbet i år ikke indeholder den klassiske holdtidskørsel, der ellers kan skabe tidlige forskydninger i klassementet. Og det var da også med netop den disciplin i tankerne, at Bjarne Riis valgte at tilknytte den schweiziske temporytter Fabian Cancellara til holdet. Omvendt kan man sige, at holdtidskørslens betydning er blevet negligeret de sidste par år, hvor der har været sat et maksimalt tidstab for hvert mandskab, og derfor har man ikke kunnet smadre sine konkurrent med samme eftertrykkelighed, som Gewiss-Ballan gjorde i midten af halvfemserne. Mod uret Ruten bevæger sig i næste års udgave mod uret, og det betyder, at Pyrenæerne kommer før Alperne. Det hele skydes i gang den 1. juli med en syv kilometer lang prolog i Strasbourg, inden feltet skal på en lille afstikker til Holland, hvor der er mål i den klassiske VM-by Valkenburg, hvor Cauberg-stigningen, der er kendt fra forårsklassikeren Amstel Gold Race, nok skal vide at gøre sit indhug i feltets tunge drenge. Derefter bevæger feltet sig sydover langs den franske vestkyst inden den første enkeltstart og de første styrkeprøver i Pyrenæerne. Her venter to etaper. En forholdsvis overkommelig strækning til Pau, der giver rytterne mulighed for at finde deres bjergben, inden den klassiske Pyrenæ-etape dagen efter med passage af blandt andet Col du Tourmalet inden den afsluttende opstigning til Pla de Beret. Her kan Ivan Basso ærgre sig over, at der startes med en overkommelig etape, i det det som regel er der, Jan Ullrich har de største vanskeligheder. Alperne bliver hårde Årets store styrkeprøver er dog at finde i Alperne, hvor tre virkelig hårde etaper venter rytterne. Den første dag er der afslutning på "hollænder-bjerget" Alpe d'Huez - en dag, hvor danske turister formodes at valfarte til det franske, og inden den spændende afslutning skal rytterne over Col d'Izoard og Col de Lautaret. Andendagen byder på en premiere for rytterne, der for første gang skal op ad stigningen la Toussuire i 1690 meters højde. Men det er kun desserten i en menu, der også byder på to klassiske udfordringer over 2000 meter - nemlig col du Galibier og col de la Croix de Fer. En dag, hvor der stort set ikke er et fladt stykke til rytterne, der starter direkte med opkørslen til Galibier, der fra den side er en "let" sag på 42,5 kilometer. Endelig skal rytterne den tredje dag ud på etapen til Morzine, hvor det frygtede Col de Joux Plane skal forceres kort før mål, inden den stejle nedkørsel til Morzine. Joux Plane var stedet for Armstrongs vel nok eneste krise i sin syv-års regeringstid. Inden den sidste enkeltstart på 56 kilometer venter en dag i det kuperede Massif Central. En klassisk rute tager naturligvis sion afslutning i Paris. Måske med et italiener på et dansk hold som sejrherre.