Klassisk tradition

Litteratur 4. april 2003 08:00

KRIMI Jill McGOvern: "Den anden kvinde" Makkerparret Lloyd og Hill er her på banen igen i femte bind af skotske McGoverns fremragende krimiserie, der på smukkeste vis lever op til den klassiske tradition. Denne gang er udgangspunktet for handlingen utroskab og hvad det kan medføre af forviklinger. Men som så ofte i det virkelige liv handler det ikke kun om følelser, men høj grad også om penge, og nøglen til intrigen er vel udtænkt. Personerne træder frem fra bogens sider og vi lærer dem at kende på godt og ondt, men ikke mindst følger vi Lloyd og Hill i deres vanskelige balance mellem jobbet og privatlivet - som de i en vis udstrækning er fælles om, med de problemer det giver i forhold til kolleger og overordnede. Jill McGovern kan sine klassikere til fingerspidserne og hun følger i sine egne historier glimrende op på de bedste elementer i også i denne roman, der byder på voldtægt, mord og bedrag. Det er både underholdende og særdeles spændende. Karin Pedersenkarin.pedersen@nordjyske.dk Jill McGovern: "Den anden kvinde". 282 sider, 275 kr. Klim.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...