Frankrig

Klassiske franske fristelser på cembalo

FREDERIKSHAVN:Franske Aline d'Ambricourt er født i Neuilly sur Seine 1967 - men bor i dag i København. Som ti-årig begyndte hun sine klassisk musikalske studier - bl.a. på konservatoriet i Saint Cloud, ligesom hun fik privattimer hos bl.a. Christophe Rousset in Paris. I Danmark har Aline d'Ambricourt bl.a. spillet på Fredensborg Slot, inviteret af Prins Henrik, og den 6. april gav hun koncert i Rundetårn - lige som hun skal spille i New York og Tyskland senere på året. Onsdag den 27. april kl. 20 giver Aline d'Ambricourt klassisk cembalokoncert på Frederikshavn Kunstmuseum - og spiller franske fristelser for publikum.