Frederikshavn

Klassiske unge talenter fra hele Nordjylland

De dygtigste musikskole-elever og MGK-studerende giver fælles koncert

Talenter fra Hjørring, Frederikshavn og Aalborg giver fælles koncert 2. juni i Det Musiske Hus.

Talenter fra Hjørring, Frederikshavn og Aalborg giver fælles koncert 2. juni i Det Musiske Hus.

FREDERIKSHAVN:Tirsdag d. 2. juni er Musikskolen vært for en tværkommunal koncert i Frederikshavn Kirke, hvor talentelever fra Frederikshavn og Hjørring kommuner vil deltage sammen med elever fra Musikalsk Grundkursus, MGK, og talentelever fra Aalborg Kulturskole.

Arrangementet finder sted i Det Musiske Hus.

Med musikken i centrum håber Musikskolen på at skabe opmærksomhed på de meget dygtige musikalske talenter nordenfjords og samtidig præsentere unge musikere og sangere på tværs af kommunegrænserne.

Én af de sangere publikum kan møde er 19-årige Lise Robenhagen Hjørne, som efter mange år på Musikskolen nu studerer klassisk sang på MGK i Aalborg. Lise Robenhagen Hjørne bor stadig i Strandby og er kirkesanger i Frederikshavn Kirke og tilmed vandt hun i år prisen som Frederikshavn Kommunes unge kulturtalent.

Udover sang byder koncerten på musik for obo, klarinet, klaver, guitar, fløjte og trompet i forskellige sammensætninger i et program med musik af bl.a. G. F. Händel, R.V. Williams, Saint-Saëns og P. Toft.

Koncerten starter kl. 19.30 og der er gratis adgang.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.