Klatreprøve hos Nissan

Aalborg 22. september 2002 08:00

Ligesom vand er fiskens rette element, er mudrede skovveje og bakket terræn det for firehjulstrækkerne. Så for at opleve offroaderne i deres rette element har Nissan/Honda forhandleren i Aalborg, Kløver Auto på hjørnet af Langagervej/Humlebakken/Skjernvej i Aalborg Øst indrettet en mini-offroader-bane. Det har kunnet lade sig gøre på grunden, idet den har en ret stor hældning fra Humlebakken og ned mod Skjernvej. - Banen er ikke stor, men man kan dog få en fornemmelse af, hvordan firehjulstrækkerne klarer sig i bakket terræn, siger Peter Larsen fra Kløver Auto. I denne weekend og hele uge 39 kan interesserede kigge indenfor hos Kløver Auto og selv få lov at prøve, hvordan de forskellige firehjulstrukne Nissan-modeller "klatrer" og hvordan de trækker. Det har nemlig også betydning for terræn-kørsel, at der er et solidt kraftoverskud til rådighed – især at motorerne er sejtrækkende i kraft af et godt drejningsmoment. Nissan stiller ikke færre end syv offroadere til rådighed. Det gælder modellerne Patrol, X-Trail, King Cab og Terrano.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...