Klavs Rasmussen: - Jeg er tappet for energi

Hobro-træner sagde sit job op, fordi han skulle løse opgaver, han ikke var ansat til

Klavs Rasmussen føler sig tappet for energi og motivation - hvilket har fået ham til at droppe jobbet som træner for Hobros hold i Betsafe Ligaen. Foto: Michael Bygballe <i>Michael Bygballe</i>

Klavs Rasmussen føler sig tappet for energi og motivation - hvilket har fået ham til at droppe jobbet som træner for Hobros hold i Betsafe Ligaen. Foto: Michael Bygballe Michael Bygballe

HOBRO:Det sker sjældent, at en fodboldtræner siger sit job op, uden at have en plan for sit videre arbejdsforløb.

Men sådan er situationen for Klavs Rasmussen, der torsdag valgte at forlade stillingen som træner for Hobros hold i Betsafe Ligaen.

Baggrunden er, at Klavs Rasmussen følte, at han var nødt til at løse en hel del opgaver, som han ikke var ansat til.

- Jeg var ansat på en deltidskontrakt og skulle træne holdet og arbejde med den enkelte spillers udvikling. Det er det, jeg gerne vil og synes er sjovt. Men virkeligheden var, at der var rigtig mange praktiske opgaver, jeg var nødt til at løse først, og det har tappet mig for energi og motivation, siger Klavs Rasmussen.

Han mener kort og godt, at der mangler hænder i Hobro IK. Nogle til at løse praktiske opgaver, så cheftræneren kan koncentrere sig om det sportslige.

- Jeg har haft en løbende dialog med klubbens ledelse om problematikken. Men jeg kan konstatere, at der ikke rigtig er sket noget, siger Klavs Rasmussen, der p.t. ikke ved, hvad fremtiden byder på.

- Men jeg har groft sagt aldrig lavet andet end at være fodboldtræner. Så jeg håber, at jeg har en fremtid som sådan, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.