KLEIN / HAANING

Sebastian Klein, 33, bor på Amager i København med kone og to børn. Udover Doktor Pjuskebusk har han lavet adskillige programmer om natur til DRs børnetv, bl.a. serierne Vildmarkens Stjerne og Afrikas Øje Sebastian er søn af skuespiller Jesper Klein og skuespiller og forfatter Lykke Nielsen. Sebastian har set 389 spontant optrædende fuglearter i Danmark. Henrik Haaning, 34, bor lidt uden for Øsløs nær fuglereservatet Vejlerne. Han er uddannet pædagog, men har gennem en årrække arbejdet som observatør på Skov-og Naturstyrelsens daværende feltstation i Vejlerne. Efter at feltstationen for et par år siden blev lukket, har Henrik arbejdet som pædagog. Henrik Haaning har set 371 spontant optrædende fuglearter i Danmark. De regnes begge for at være blandt Danmarks bedste og mest vidende feltornitologer.