Rebild

Kletterwald - en stor oplevelse

35 trætte spejdere hjemme igen efter en uge i Rebilds venskabsby

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Indkvarteringen var perfekt i hytter omkring en stor bålplads over for Gelenau svømmehal. Privatfoto

Den store oplevelse var den store gæstfrihed i Gelenau, hvor 35 spejdere i sidste uge var på venskabsbesøg. Og så Kletterwald, en forhindringsbane i trætoppene. Til beroligelse for forældrene, så var der både sikkerhedshjelm og sikkerhedswire i hver frisk spejder og en øvebane før de blev sluppet løs i tre til ti meters højde. - Vi blev taget helt fantastisk imod, beretter Ivan Johansen efter turen. De 35 kom hjem efter den lange bustur til det tidligere Østtyskland søndag morgen. Spejderne blev indlogeret i fem- og tre-mands hytter omkring et bålsted lige overfor Gelenaus svømmehal, så der var alt lige fra minigolf, tennisbane, gynger og trampoliner. Allerede første dag var der gang i rondellbanen med slæder på skinner og om aftenen hygge med popcorn og banan med chokolade. Selv Gelenaus borgmester fik lært at poppe over bål. Venskabsbesøget gik ud over selv venskabsbyen også til en sølvmine, hvor der var brudt sølv i mange hundrede år og som blev genåbnet af russerne under sidste verdenskrig. Gelenau er kendt for at producere strømper, men kun en enkelt i dag holder traditionen i hævd. - De er så rare og behagelige, lyder det videre fra Ivan Johansen, og der var ingen problemer med den blå uniform, viste det sig. Det er kun den kakifarvede, der giver mindelser om dårligere tider med militær og krig. Spejderne havde også lejlighed til at se Europas største modeljernbane på hele 760 kvadratmeter og de fik bygge to tømmerflåder på en stor sø syd for Gelenau