Retspleje

KLIK MED KONSEKVENSER

Et lille klik med store konsekvenser. Den eksplosive vækst i brug af internet og mail er nu nået til domstolene. Først et par domme om medarbejderes misbrug af firmaets IT-faciliteter. En arbejdsgiver skulle installere et antivirusprogram på en kvindelig ansats arbejdscomputer og kunne ved den lejlighed ikke undgå at læse medarbejderens e-mailkorrespondance. Det må have været underholdende læsning, for det fremgik, at de fleste af beskederne var af meget privat og seksuel karakter. Ikke alene havde den kvindelige medarbejder sendt disse beskeder til højre og venstre, men også brugt ganske meget tid på at besøge et såkaldt træfpunkt på internettet. Men arbejdsgiveren havde ikke humoristisk sans og blev sur. Han bortviste medarbejderen med den begrundelse, at hun havde brugt en god del af arbejdstiden på sine sexmails, og at han i øvrigt synes, at det var problematisk, at firmaets mailadresse var blevet brugt til dette formål. I Østre Landsret måtte han dog erkende, at han ikke havde noget at udsætte på kvindens arbejdsindsats, og da virksomheden ikke havde en officiel IT-politik, var landsrettens tre dommere enige om, at bortvisningen var ubegrundet. Kvinden blev tillagt erstatning og godtgørelse svarende til en måneds ekstra løn. Racistisk ansat Sådan gik det ikke for en halvracistisk medarbejder på en anden virksomhed. Her havde man en udtrykkelig politik om, at man blandt andet ikke måtte sende e-mails af diskriminerende karakter. Alligevel kolporterede medarbejderen til en række kolleger og samarbejdspartnere et fupdokument, der fremtrådte som udstedt på Udlændingestyrelsens papir. Det var en forvanskning af en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, og papiret havde så mange racistiske over- og undertoner, at arbejdsgiveren bortviste medarbejderen, der havde været ansat i virksomheden i over 20 år. Både byret og Østre Landsret stadfæstede bortvisningen som berettiget, men den ansatte forsøger nu at få sagen indbragt for Højesteret. Så man kan roligt konkludere, at det lille klik i disse to sager har haft store personlige konsekvenser. Tænk på sex For nu fortsat at tænke på sex er der også grund til at nævne Vestre Landsrets principielle frifindelse af en kunde hos TDC, der havde fået en regning på 31.000 kroner. Kunden havde tegnet et Internet-abonnement hos TDC, og det synes hendes håbefulde søn kunne bruges til meget. Han havde været inde på nogle sexsider, men uden at han havde opdaget det, var han kommet ind på et program med en automatisk opkaldsindstilling til en sex-linje på øen Skt. Helena. Ifølge TDC var minutprisen 15 kroner, og inden kunden havde set sig om, var telefonregningen på 31.000 kroner. Vestre Landsrets tre dommere gav TDC det glatte lag. For det første ville TDC ikke fortælle, hvad selskabet tjente på denne form for opkald, men værre endnu havde TDC selv været opmærksom på problemet med store opkrævninger for opkald til netop Skt. Helena. Det burde have fået TDC til at foretage en automatisk opkaldsspærring på telefonnumre til øen, således at kunderne ikke kom i uføre. Med den begrundelse blev kunden frifundet. Fantompris Flere og flere handler på nettet. Hvis man skal købe hus, bil eller computer, klikker man sig rundt i det boomende udbud. En bilforhandler havde annonceret en brugt AUDI til salg på nettet til 119.900 kroner. Det var en fantompris, og en forbruger ringede straks bilforhandleren op og accepterede prisen. Men bilforhandleren fortrød sit klik, da han lavede annoncen, og sagde til kunden, at det var en fejl, for den reelle pris var 349.900 kroner. Også den sag blev behandlet både af byret og Vestre Landsret med samme resultat. En annonce på Internettet er som en annonce i en tilbudsavis ikke et tilbud, men en opfordring til at gøre tilbud, som der står i den gamle aftalelov. Da bilforhandleren med det samme havde afvist kundens accept, var der ikke indgået nogen aftale, og bilforhandleren slap med skrækken, selv om han sikkert har råbt højt i bilfirmaets reklameafdeling over fejlskriften. Og så til sidst et indlæg i debatten om kameraovervågning. Big Brother I langt de fleste butikker er der efterhånden kameraovervågning, og kravet inden for butikkens område er alene, at man på tydelig måde giver oplysning herom. Det er derfor, at man i flere og flere butikker kan se de standardiserede skilte med et tv-kamera, og formålet er det legitime at begrænse butikstyverierne. I det åbne landskab er det langt mere problematisk, og det har Sønderjyllands Amt nu fået at vide af Datatilsynet. De ville opstille to web-kameraer ved Vidåslusen. Det ene skulle vende direkte ud mod Vadehavet, og det andet kamera skulle være rettet mod slusen og Vidåen. Billederne skulle bruges til undervisningsbrug, men problemet var, at naturelskere på vandretur kunne blive en del af underholdningen. Det synes Datatilsynet ikke var nogen god idé og tillod kun opsætning af kamera på steder, hvor der ikke ville være risiko for genkendelige optagelser af personer. Det kan man synes er noget pjat, men balancen er hele tiden risikoen for at få et "Big Brother Watching You" samfund. Teknikken er så veludviklet, at man stort set kan optage hvad som helst, og det kan i mange situationer være en fordel for politi og andre gode folk, som man så det i forbindelse med mordet på den svenske udenrigsminister. På den anden side kan den personlige frihed og integritet sættes over styr, hvis al vore gøren og laden registreres.