Klim Friskole - En ualmindelig fantastisk skole

Vi er forældre på Klim Friskole og har været det i lidt over to et halvt år. Vi valgte at få børnene på friskole, fordi der er mere tid til den enkelte elev.

Desuden var de på en skole, hvor man altid mødte sure mennesker. Det kapitel er heldigvis ovre... På friskolen møder man morgenglade forældre, lærere og elever. Tit og ofte også en trallende skoleleder, som man ikke kan undgå andet end blive i godt humør af. På friskolen har man alle de faglige fag, man skal have samt en masse kreative fag. Jeg vil mene, man lærer en del mere på friskolen af flere grunde. Der er mere tid til den enkelte elev, og mere ro i klasserne end i folkeskolen. Tror også det spiller en væsentlig rolle, at lærerne har været der i mange år. Man forlader jo ikke et sted man holder af og værdsætter. Så lærerne har et fantastisk samspil, der kommer af mange års tæt samarbejde. Fælles om arbejdet Man tolererer ikke mobning og værner meget om den enkelte elev i samarbejde med os forældre. Aldrig har jeg lavet så meget på en skole, siden jeg kom på friskolen. Været i Fårup Sommerland og hjulpet med at holde styr på tropperne, lavet mad med elever, malet lokaler på skolen, lavet havearbejde, været i biffen i Aalborg med en klasse og lærere, fotograferet for skolen, gjort rent, lavet ting til loppemarked - og hold op hvor har jeg grinet meget og nydt hvert minut. Har hygget mig meget på friskolen... Det samme har min mand, ja selv svigermor har bagt kager til loppemarkedet. For ikke at snakke om alle de morgener vi forældre og lærere sidder på lærerværelset og snakker og får kaffe, det er så super hyggeligt og helt sikkert noget, man ikke oplever i folkeskolen. Vores børn har været på lejrtur. Den store er lige kommet hjem fra en fantastisk tur i Norge. En tur som eleverne selv har betalt for ved at tjene penge på at arbejde for skolen en dag, lave loppemarked og julemarked. Det er super dejligt, at ens børn lærer, at tingene ikke kommer af sig selv. Sammenhold på skolen Jeg har aldrig oplevet ond sladder eller sure miner på Klim Friskole og står selvfølgelig fuldstændigt undrende overfor brevet i avisen i sidste uge. Jeg måbede simpelthen og skulle lige tjekke om der virkeligt stod Klim Friskole? Det gjorde der søreme... I sådan en situation er man nødt til at trække på skuldrene og smile. Man bortviser ikke børn på Klim Friskole uden en tungtvejende grunde. Der er jeg eller min mand overhovedet ikke i tvivl... og nej jeg får ikke noget for at skrive det her. Det kommer lige fra hjertet. Vi er da ikke en stor familie på Klim Friskole elever, lærere og forældre. Men vi har et sammenhold, som rigtigt mange mennesker godt kan misunde os. Men ikke et større sammenhold end nye elever er meget velkommen i flokken. Der er altid plads til en til eller flere. Jeg ved godt, det koster penge at have børn på en friskole, men det er jo penge, der er investeret i fremtiden. Forstået på den måde, at vores børn går ud af friskolen på en måde, så de ser muligheder fremfor begrænsninger. Så kan man da ikke ønske mere som forældre... Kan man? Af Hedi Svanborg, mor til Danni og Henriette på Klim Friskole Kærupvej 61, 7741 Frøstrup