KLIMA/ORGANISATIONER 2

Naturvidenskab 27. februar 2003 07:00

Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) frygter, at regeringens ensidige satsning på kortsigtede opkøb af udenlandske CO2-kvoter vil hæmme den langsigtede udviklingen af nye energiteknologier i Danmark. Nok er det den billigste løsning her og nu, men ikke nødvendigvis den klogeste løsning i et længere perspektiv, hedder det. - Også efter Kyoto-aftalens udløb i 2012 skal Danmark reducere sine CO2-udledninger, og det kan kun ske ved at investere i og stimulere dansk forskning og udvikling af bæredygtig energiteknologi, siger IDA-formand Per Ole Front. Det er positivt, at Danmark løser sine forpligtelser efter Kyoto-aftalen gennem de såkaldte fleksible mekanismer, men det må ikke ske på bekostning af dansk energiforskning. - Forskningsmiljøerne er i forvejen hårdt trængt. De seneste to år er de store energiforskningsprogrammer årligt blevet reduceret fra 250 til 40 mio.kr. Samtidig er de store investeringsprogrammer i udbygning af havvindmølleparkerne sat i bero. Det betyder desværre, at vigtige statslige indsatsområder, der skal understøtte teknologiudvikling på energiområdet, er faldet bort, siger Front. Landbrugsraadet er mere positiv. - Regeringen skal have ros for, at den i sit oplæg til klimapolitik lægger stor vægt på at få så meget miljø for pengene som muligt. De vidtgående klimamål, som Danmark har forpligtet sig til, kræver, at der anvendes en bred vifte af virkemidler, der minimerer de samfundsøkonomiske omkostninger, og som ikke skader den internationale konkurrenceevne for danske jordbrug og fødevareindustri, siger Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke. - Vi lægger vægt på en optimal udnyttelse af indenlandske tiltag. Når det gælder reduktion af drivhusgasserne, har dansk landbrug mange effektive virkemidler. Det gælder biogas, biomasse og flydende biobrændstoffer. Vi er glade for, at regeringen nu fremlægger dokumentation for de store samfundsøkonomiske gevinster, der er ved biogasanlæg. Biogas er et af de billigste Kyoto-instrumenter. Sammen med de mange andre fordele, der er ved biogas, er det oplagt at satse på biogassen i klimasammenhæng, og derfor bør regeringen sikre afklarede rammebetingelser, der vil fremme en udbygning, siger han. Landbrugsraadet foreslår samtidig, at en del af provenuet ved salg af elselskaber går over i en pulje, som kan bruges til at dække nogle af omkostningerne til klimapolitikken fremfor at bruge disse midler i de almindelige finanslovsforhandlinger. Rådet lægger desuden stor vægt på, at biomassseplanen nu implementeres som tidligere aftalt, idet biomasse også bidrager til en betydelig CO2-reduktion. Hvis regeringen vælger at gøre en indsats på transportområdet, kan dette hensigtsmæssigt opnås ved anvendelse af biobrændstoffer. Formanden for Brancheforeningen for Biogas, Henrik Høegh, udtrykker tilfredshed med, at regeringen udpeger biogas som et af de billigste Kyoto-instrumenter. Strategien fastslår, at der er stor forskel i prisen på forskellige virkemidler. Klimakvoter forventes at kunne købes i udlandet for mellem 40 og 60 kr. pr. ton CO2, mens eksempelvis havvindmøller i Danmark forventes at koste op imod 270 kr. pr. ton. - Biogasanlæg er klart billigere end andre indenlandske tiltag – og som minimum på niveau med projekter i udlandet. Vi forventer derfor, at regeringen meget hurtigt sikrer en langsigtet afklaring af biogasanlæggenes rammevilkår. Udbygningen med biogasanlæg har ligget stille i flere år på grund af usikkerhed om prisen på el fra biogasanlæg. Mange landmænd og virksomheder er parate til at investere deres del i danske biogasanlæg og dermed fremme en miljø- og erhvervsmæssig udvikling, siger brancheformanden. - Efter præsentationen af denne strategi finder vi det naturligt, at regeringen skitserer en ønsket udvikling på biogasområdet og opstiller rammevilkår, som fører til den ønskede udbygning til gavn for miljøet og beskæftigelsen, samtidig med vi opnår den billigste reduktion af CO2-udslippet, siger Høegh. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...