Klimaændringer får store konsekvenser for folk i Arktis

Drastiske klimaændringer på vej i Arktis. Måske smelter indlandsisen i Grønland allerede om 200 år

Temperaturen i Arktis ventes at stige mellem fire og syv grader i løbet af de kommende 100 år. Desuden kommer der kortere og mildere vintre i området, gletchere vil smelte, vandstanden vil stige, og der vil komme mindre sne og is i regionen. Forandringerne sker hurtigere i Arktis end noget andet sted på kloden, og temperaturstigningen vil være dobbelt så drastisk i Arktisk som i resten af verden. Sådan lyder den dystre vurdering fra forskeren Robert W. Corell, som står i spidsen for et internationalt panel af videnskabsfolk, der beskæftiger sig med klimaændringer i Arktis, og de konsekvenser, ændringerne kommer til at få for mennesker, dyr og vegetationen i området. Arbejdet blev sat i gang af Arktisk Råd i 2000. Rådet består af otte arktiske lande samt syv oprindelige folkeslag. Forskerne forudser desuden, at for eksempel den grønlandske indlandsis vil forsvinde hurtigere end tidligere antaget. Fra 1979 til 2002 er indlandsisen i landet mindsket med 16 procent. Og hidtil har videnskabsfolk antaget, at det vil tage 1000 år for den grønlandske indlandsis at smelte, men forskerne i det arktiske projekt vurderer, at det vil gå meget hurtigere, og at den risikerer at være væk i løbet af 200 til 400 år. Forskernes foreløbige resultater blev fremlagt lørdag på den sjette arktiske parlamentarikerkonference, der denne gang finder sted i den grønlandske hovedstad, Nuuk. 105 parlamentarikere og forskere fra 10 arktiske lande og selvstyrende områder mødes i weekenden for blandt andet at drøfte klimaændringer i området. Formålet med arbejdet er at sammenkæde den viden, forskerne har om klimaændringerne og give politikerne i de arktiske lande redskaber til at handle. For eksempel forudser forskerne, at det kan blive nødvendigt at flytte boliger og virksomheder væk fra nogle kystområder. Områderne kan blive mere sårbare over for erosion - nedslidning eller afgnavning af overfladen - på grund af den stigende vandstand og det varmere klima, der gør jordoverfladen mere skrøbelig. Desuden betyder den mindre havis, at områderne bliver mere sårbare over for storme. - Vi ser det allerede i Alaska. Og Chukotka i Rusland er også i fare for at blive ramt, siger Robert W. Corell. Også dyrelivet bliver påvirket. Som eksempel nævnte forskeren, at der fra 1950'erne og frem til 80'erne og 90'erne ofte blev set isbjørne i Hudson Bay i Canada. Men de er nu ved at søge andre steder hen for at finde føde, fordi deres livsgrundlag langsomt forsvinder på grund af det varmere klima. - Det er det første bevis på ændringerne. Og ved udgangen af dette århundrede er isbjørnen måske helt udryddet, siger Robert W. Corell. Forskerne anbefaler desuden, at politikerne allerede nu begynder at drøfte de muligheder, som de ændrede klimaforhold ventes at give. - Med nye isfrie områder bliver det i fremtiden muligt at sejle til steder, hvor man ikke har kunnet gøre det før. Politikerne bør allerede nu tage stilling til, hvordan vi kan udnytte denne nye mulighed, siger forskeren. Videnskabsfolkenes endelige resultater bliver fremlagt på et forskningssymposium i Island til november. Delegationerne til konferencen i Nuuk består af parlamentsmedlemmer fra Danmark, Grønland, Norge, Sverige, Finland, Island, Canada og Rusland. Folketinget og det grønlandske landsting er værter ved konferencen. Ud over klimaændringer skal politikerne også drøfte kulturelle- og uddannelsesmæssige forhold samt bæredygtig turisme. /ritzau/