Klimaaftale er på plads

Hjørring Kommune skrev under som en af de sidste kommuner i Region Nord.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Præsident og borgmester ankom i elbilen, der kører på solceller.

Hjørring Kommune er nu - som en af de sidste i Region Nordjylland - blevet en klimakommune, som lover at ville nedsætte Co2-udledningen med mindst to pct. om året. Hjørrings mål er nu at nedsætte udledningen med tre pct. frem til 2025. I hele denne uge har elever og lærere fra Hjørrings skoler plantet omkring 8000 træer i klimaskoven, som ligger på Gl. Skagensvej. Arbejdet kulminerede i går middags, da borgmester Arne Boelt (S) og Danmarks Naturfredningsforenings præsident Ella Maria Bisschop-Larsen plantede nogle træer. - Den nyplantede skov sparer miljøet for omkring 10,77 tons Co2 om året, og er et væsentligt bidrag til at nedsætte Hjørring Kommunes globale fodaftryk, forklarer Carsten Bregnhøj, grøn guide i Hjørring. Han fortæller, at skoven er plantet i store fodaftryk, som vil kunne ses, hvis man kommer op i luften. Den plantede skov består primært af danske træarter som bøg og eg. Efter underskrivelsen i går var der frokost i det grønne - med økologiske pølser. Det er Danmarks Naturfredningsforening, der har taget initiativ til klimakommuneprojektet.