Klimaet ændrer sig

Varme-rekorder, skybrud og over-svømmelse denne sommer var en forsmag på fremtiden

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Et godt råd til fremtidens parcelhusejere: Køb et hus, hvor der er gode afløbsmuligheder.

Skybrud i Aalborg, haglvejr i Skåne, tørke i Grækenland og tyfoner i Stillehavet. De seneste par uger har budt på ekstremt vejr, både i Nordjylland, Danmark og resten af verden. Og vi kan lige så godt begynde at vænne os til det - den globale opvarmning er over os. - Man kan ikke sige, at der er en direkte sammenhæng mellem sommerens vejr i Danmark og den globale opvarmning, for der har altid været ekstreme perioder. Men den har øget sandsynligheden for, at sådan noget sker, forklarer klimaforsker Jens Hesselbjerg fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). I løbet af de seneste 150 år er gennemsnitstemperaturen i Danmark steget med 1,3 grader. Og på DMI regner man med, at temperaturen vil stige yderligere fire grader de næste hundrede år. Det er menneskets CO2-udledning, der er synderen. Siden den industrielle revolution i midten af 1800-tallet har vi pumpet mere og mere kuldioxid ud i atmosfæren - og derfor accelererer drivhuseffekten nu med stormskridt. Der findes kritikere, der mener, at drivhuseffekten stadig kun er en teori, og at de sidste 150 års varmebølge er et naturligt udsving i klodens temperaturer. Men langt størstedelen af verdens forskere er enige om, at drivhuseffekten er helt reel - spørgsmålet går i øjeblikket på, hvor slemt det bliver. FN’s klimapanel arbejder med problematikken på verdensplan, og i Danmark er myndighederne også så småt begyndt at forberede sig på ændringerne ved for eksempel at lave nationale handlingsplaner for forbedring af kloakkerne. I Løgstør tænker man den globale opvarmning ind, når man forhøjer digerne - og da Københavns Metro blev bygget, forhøjede man nedgangene, så tunnelerne ikke bliver oversvømmet, når vandet begynder at stige. - Det er ikke bare hyggelæsning - man er nødt til at forholde sig til de her ting, mener klimaforsker Jens Hesselbjerg. Den mest åbenbare følgevirkning af drivhuseffekten er, at temperaturen stiger. En sommer som i år vil ikke været noget særsyn om hundrede år - sådan vil gennemsnitssommeren faktisk være. - Vejret i Danmark bliver nogenlunde, som det er i Paris i dag, forklarer Jens Hesselbjerg. Regnen vil falde i færre, kraftigere byger, sådan som den normalt gør i Sydeuropa - og som den gjorde i Aalborg i sidste uge. Orkaner, som den der i januar 2005 forårsagede flodbølge i Løgstør og store materielle ødelæggelser overalt i Danmark, vil sandsynligvis blæse op lidt oftere, end de gør i dag. Sommeren bliver generelt længere, og vinteren kortere. Sne vil være en sjældenhed på disse breddegrader - men der vil selvfølgelig stadig være mørkt halvdelen af året, så den periode vil føles mere som en lang, diset tågeregn end som den vinter, vi kender i dag. - Umiddelbart er der nok mange, der synes, at det lyder lækkert med lidt varmere temperaturer i Danmark. Men vi er slet ikke gearede til den slags temperaturer, mener klimaforsker Jens Hesselbjerg. Mange, specielt ældre danskere, havde svært ved at kapere denne sommers hedebølge. Folk havde problemer med at sove om natten, når temperaturen ikke kom under 20 grader. Men når middeltemperaturen stiger, vil hedebølgerne naturligt nok også blive endnu varmere. Så i fremtiden kommer der perioder, hvor vi skal vænne os til at sove i 24 graders varme. - Mange rejser sydpå for at nyde varmen i ferien. Men hvis de skulle arbejde samtidig ville det nok være knap så behageligt - så vil de nok egentlig hellere have, at det tisser ned, siger Jens Hesselbjerg. Tryk på overalt Danskernes problemer med at sove om natten er imidlertid vand ved siden af de vanskeligheder, som klimaforandringerne byder mennesker andre steder i verden. Varmen er allerede i gang med at smelte ismasserne på Grønland, polerne og de høje bjerge i for eksempel Alperne og Himalaya. Det får vandstanden til at stige op mod en meter på verdensplan, hvilket betyder, at et land som Bangladesh bliver massivt oversvømmet med millioner af flygtninge til følge. Herhjemme vil vandstanden sandsynligvis ikke stige mere end 30-40 centimeter. Men det kommer også til at give problemer i lavtliggende områder som Vejlerne og Vadehavet. Verdens ørkener vil brede sig, fordi de tørre områder generelt vil blive tørrere. Og vejrfænomenet El Nino, der i dag optræder med to-syv års mellemrum og skaber store problemer for beboerne omkring Stillehavet, vil blive næsten permanent. - Man kan groft sagt sige, at der bliver lidt mere tryk på alle steder, forklarer Jens Hesselbjerg.