Klimaforandring på vej i Jomfru Ane Gade

Overdækning af Jomfru Ane Gade kan tidligst være en realitet i 2014

Overdækningen skal fremstå som et fritstående element, og taget er tænkt udført i gennemsigtigt, hærdet glas. Hensigten er at bevare indtrykket af et luftigt gaderum bedst muligt.

Tegning: Christopher Riekehr

Overdækningen skal fremstå som et fritstående element, og taget er tænkt udført i gennemsigtigt, hærdet glas. Hensigten er at bevare indtrykket af et luftigt gaderum bedst muligt. Tegning: Christopher Riekehr

AALBORG:Meget peger på, at gæsterne i Jomfru Ane Gade fra engang i 2014 vil kunne opholde sig udendørs under klimatiske forhold, der er noget mildere stemte end i dag.

Næste torsdag skal politikerne for første gang formelt tage stilling til et ønske fra ejerne af gadens ejendomme om at opsætte en permanent overdækning af gaden.
Den såkaldte startredegørelse, der skal munde ud i et forslag til et tillæg til lokalplanen, har fået forvaltningens anbefaling med på vejen.

Træer af stål

Overdækningen er tænkt som en række ”træer” af stål placeret i gadens østlige side, så køretøjer fortsat kan passere gennem gaden. En forudsætning fra Beredskabscentrets side er netop, at flugtvejene mod nord, syd og øst bevares.Af forhold, der bør afklares, peger forvaltningen på en støjkortlægning af de lydmæssige konsekvenser. Det vurderes, at glastaget, hvad angår støj fra gadens restauranter og gæster, kan give en højtalereffekt i Bispensgade, Ved Stranden og ovenover overdækningen.
21 af gadens 23 ejendomsbesiddere har sagt ja til at bidrage. Ifølge Riekehr står og falder projektet ikke med, om alle er med.

Tilslutningen til projektet er begrundet med restauratørernes ønske om at forlænge sommersæsonen og dermed trække flere gæster til.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.