Klimaproces halter videre efter København

I dag er frist for støtte til klimatopmødets erklæring, men der åbnes for senere tilsagn

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Klimtopmødet i København har efterladt en række ubesvarede, men væsentlige spørgsmål på klimaets vegne. Foto: Scanpix

KØBENHAVN:I den kommende uge løftes sløret for, hvor mange af de 194 spillere der er tilbage på banen efter det kaotiske klimatopmøde i København. I dag udløber den formelle frist for landenes tilslutning til Københavner-erklæringen (Copenhagen Accord), der blev resultatet af decembers COP15-topmøde i Bella Center. Det står dog allerede nu klart, at verdens store lande med USA, Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika samt EU i spidsen støtter den tekst, de selv var med til at formulere under topmødets sidste hektiske timer. Andre lande, der har meldt sig, er ifølge presserapporter Australien, Canada, Japan, Sydkorea, Norge, Tyrkiet, Serbien, Makedonien, Singapore, Papua Ny Guinea, Bangladesh, Ghana, Mali, Maldiverne, Samoa og Marshalløerne. Filippinerne betinger sin tilslutning af, at de rige lande i løbet af de næste måneder gennemfører store CO2-reduktioner. Cuba har over for FN's klimasekretariat i Bonn (UNFCCC) udtrykt modstand mod teksten, og Bolivia vil holde et alternativt internationalt klimamøde i april. FN's klimasekretariat har dog gjort klart, at også tilsagn efter 31. januar fra nye lande vil blive noteret. Den tredje verdens toneangivende nationer - Brasilien, Sydafrika, Indien og Kina, de såkaldte Basic-lande - bekræftede i sidste uge, at de inden fristen vil indlevere mål for klimaindsatsen, der skal bremse væksten i deres CO2-udslip. Ulandsgiganterne understreger dog samtidig, at de vil betragte industrilandene som useriøse, hvis Vestens lovede "klimastarthjælp" til de mest udsatte lande ikke begynder at flyde omgående. Årets vigtigste klimamøder i FN-regi er et forhandlermøde i Bonn 31. maj til 11. juni, der formentlig suppleres med et forudgående politisk møde for miljøministre. Herefter følger den årlige ministerkonference COP16 i Mexico By fra 29. november til 10. december. Ikke et døende dokument Klima- og energiminister Lykke Friis (V) lover at presse på i EU for at sikre, at Europa yder sin del af klimahjælpen til de fattigste og mest sårbare ulande - cirka 50 milliarder kroner årligt i de tre år 2010-2012. Trods udbredt skuffelse verden over er Copenhagen Accord ikke et døende dokument, siger hun. - Hvad har vi lært af COP15? At det viste sig enormt svært at få parterne til at enes. Så realisme, realisme, realisme er et godt udgangspunkt. Danmark går stadig efter en juridisk bindende aftale, men initiativretten går nu videre til Mexico, efter at vi holdt COP'en i København. Vi vil selvfølgelig sørge for at få afleveret stafetten ordentligt til Mexico, understreger Lykke Friis. Hvad med kvotesystemet? En række spørgsmål står ubesvarede efter topmødet: Hvad betyder fiaskoen i København for EU's engagement i klimakampen? Vil det lykkes at give Kyoto-aftalen kunstigt åndedræt, så aftalen forlænges efter 2012? Hvis ikke, hvad sker der så med det møjsommeligt opbyggede CO2-kvotesystem? Og er det efter København overhovedet muligt og ønskeligt at videreføre klimaforhandlingerne i FN-regi? EU, der hidtil har set sig selv som verdens klimalokomotiv, er tilsyneladende gået kold. De 27 lande spillede en meget begrænset rolle under klimatopmødet, og europæerne kan ikke enes om at hæve EU's reduktionsmål i 2020 fra 20 til 30 procent i forhold til basisåret 1990. Iagttagere peger på et forhold, som man ikke kan få officielle kilder til at vedgå: At Kyoto-protokollen de facto er afgået ved døden fra 2012 - med mindre man da beslutter noget andet. Det vil bringe alvorlige rystelser på markedet for CO2-projekter, som er et helt afgørende element i at tøjle den globale udledning af drivhusgasser. Ifølge det britiske dagblad The Guardian er banker og investorer allerede ved at trække sig ud af markedet for grøn energi og CO2-reduktioner på grund af usikkerheden om, hvad der sker efter 2012. Skrumpler ned ad startbanen Det måske mest ubehagelige faktum for verdens ledere er, at der inden konferencen i Mexico står to overvældende og tilsyneladende uløselige problemer tilbage: Kina, verdens største udleder, vil ikke acceptere juridisk bindende krav om CO2-nedskæringer og insisterer på, at Kyoto-protokollen skal være grundlaget for en ny global aftale. USA, nu verdens næststørste udleder, afviser enhver tale om Kyoto og stiller samtidig som betingelse for at gå med i en ny juridisk bindende aftale, at Kina gør det samme. USA's chefforhandler, Todd Stern, siger om Københavner-erklæringen: - Vi har en aftale, der skrumpler ned ad startbanen, og vi er nødt til at give den så meget fart på, at den kan lette./ritzau/