Naturvidenskab

Klimatopmøde i Mariagerfjord

Elever på Mariagerfjord Gymnasium kommer med bud på, hvordan vi kan gøre noget for klimaet

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Elina Nielsen Larusen og Birgitte Kristensen har indset, at det slet ikke er smart - rent miljømæssigt - at spise oksekød.

Mariagerfjord Kommune er blandt de små 50 danske kommuner, der har skrevet under på en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at nedbringe Co2 udslippet mindst 2 pct. om året. Det er baggrunden for, at der lokalt holdes klimatopmøde i Hadsund og otte andre steder i landet. På Mariagerfjord Gymnasium i Hobro laver ca. 100 elever i geografi, samfundsfag, biologi og naturfag konkrete forslag til, hvad man lokalt kan gøre for at hjælpe klimaet. Toppen af deres ideer præsenteres på det lokale klimatopmøde på Ristorante Davinci fredag kl. 8-15 Holdene på gymnasiet arbejder inden for emnerne vedvarende energi, transport og energibesparelse og natur og friluftsliv. Hele onsdagen arbejdede ca. 100 elever fra 2. og 3. g med oplæggene, blev inspirereret og assisteret af DN's miljøpolitiske medarbejder Christian Poll og kommunens miljøvejleder Inger Taylor. Også Mariagerfjords borgmester H.C. Maarup kom forbi og kikkede eleverne over skuldrene. I dag er der generalprøve på elevernes indlæg til konferencen, og 13-15 holder meteorolog Jesper Theilgaard offentligt foredrag med emnet Klimaet under forandring på gymnasiet. Søndag slutter klimaugen med koncert med Tamra Rosanes, der synger klimasange på havnen i Mariager kl. 13-15. Fjordens dag søndag holdes i år også under temaet Klimaet og bæredygtighed.Se mere på www.klimauge.dk og www.fjordens-dag.dk.