EMNER

Klinisk professor med fokus på hjertesygdom

Hans Erik Bøtker.

Hans Erik Bøtker.

{ Hans Erik Bøtker er 1. november ansat som klinisk professor i klinisk og eksperimentel kardioprotektion ved Klinisk Institut, Aarhus Universitet. Professoratet er tilknyttet en overlægestilling på Hjertemedicinsk afdeling B, Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital, hvor Hans Erik Bøtker skal lede et forskningsprojekt, som kan afklare, om det er muligt at beskytte hjertet mod de skader, der opstår ved bl.a. en blodprop i hjertet. Hans Erik Bøtker, der er 51 år, afsluttede den lægevidenskabelige embedseksamen fra Aarhus Universitet i 1983 og blev i 1999 speciallæge i intern medicin og hjertesygdomme. Siden har han været ansat som overlæge ved hjertemedicinsk afdeling på Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital og klinisk lektor ved Aarhus Universitet. Hans interesseområde har gennem alle årene været hjertesygdomme med fokus på, hvordan hjertet omsætter energi, og hvordan man beskytter hjertet mod skader i forbindelse med kranspulsåreforkalkning og sukkersyge. Han er blandt landets førende inden for behandlingen af hjertesygdomme hos sukkersygepatienter. Herudover er han en del af det team, der foretager ballonoperationer på Skejby Sygehus, og han varetager også den medicinske behandling af patienter med sygdomme i hjertets helt små kranspulsårer.