EMNER

Klipper snoren til idé- og kulturhus

HjørringNU åbner nye rammer for innovation og kulturevents

Det nye idé- og kulturhus på P. Nørkjærs Plads er klar til indvielse. Arkivfoto: Bent Bach
Det nye idé- og kulturhus på P. Nørkjærs Plads er klar til indvielse. Arkivfoto: Bent Bach Bent Bach

HJØRRING: Efter et par måneders istandsættelse af lokalerne på P. Nørkjærs Plads er foreningen HjørringNU klar til at indvie deres nye idé- og kulturhus.

Det 600 kvadratmeter store hus er inddelt i to etager med hver 300 kvadratmeter.

I stueetagen skal foreninger og privatpersoner gratis kunne låne lokalet til afholdelse af kulturbegivenheder, mens førstesal indrettes som et åbent kontorlandskab til innovation og idéudvikling.

Musik og gymnastik

Huset bliver indviet i forbindelse med kulturnatten i Hjørring onsdag.

Klokken 15:00 klippes snoren af børn og unge, hvorefter der er idéudvikling for børn, unge og voksne.

I løbet af aften er der flere aktiviteter i huset og på pladsen udenfor.

Bandet Essay optræder på pladsen, og Renee Søndergaard giver solokoncert i huset.

Derudover kommer Halvorsminde Efterskole og laver en streetgym-opvisning.

Man kan finde det fulde program for dagen på HjørringNU’s facebook-side.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden