Lokalpolitik

Klit undersøges for vokseværk

Underjordisk parkeringskælder i klit ved Jeckels i Gl. Skagen muligvis for høj

Højenboen Jørgen Møller ved klitten, hvor han før i tiden kunne se sine børn stå under halvtaget ved Strandhotellet, når de skulle med skolebussen. Efter at klitten er blevet til parkeringskælder, han kun se taget af det hvide hotel på Jeckelsvej. Foto: Peter Broen

Højenboen Jørgen Møller ved klitten, hvor han før i tiden kunne se sine børn stå under halvtaget ved Strandhotellet, når de skulle med skolebussen. Efter at klitten er blevet til parkeringskælder, han kun se taget af det hvide hotel på Jeckelsvej. Foto: Peter Broen

Time share-hotellet Jeckels i Gl. Skagen indvier fredag dets nye underjordiske parkeringskælder. Samtidig trækker det op til en undersøgelse af, om den klit, parkeringskælderen og også diverse teknikrum er anlagt i, har fået for meget vokseværk i højden i forhold til den oprindelige klit. - Vi holder skam øje og følger op på byggerier og på det senere også med skærpet opmærksomhed over for klitter, bedyrer formanden for Frederikshavn Kommunes plan- og miljøudvalg, John Christensen (V). Spørgsmålet om den genskabte klits højde er rejst af en af den mondæne badebys borgere, Jørgen Møller, der har boet lige bag ved Jeckels hele sit liv. Han henvendte sig for et stykke tid siden til borgmester Erik Sørensen (S) i dennes spørgetid i Skagen, og gjorde opmærksom på, at klitten efter hans skøn var blevet i hvert fald en meter højere. Borgmesteren bekræfter henvendelsen, og at han lod oplysningen gå videre til kommunens tekniske direktør, Michael Jentz, der understreger, at klitten skal genskabes med den størrelse og form, den havde inden byggeriet. - Jeg kan ikke huske, om byggeriet er endeligt færdigmeldt af bygherren, men proceduren er, at så tager vi efterfølgende ud og kikker og enten godkender eller beder om ændringer, siger Michael Jentz. Plan- og miljøformanden John Christensen er ikke bekendt med de oplysninger, der er kommet frem om Jeckels-klitten. - Men så sent som i dag er jeg blevet orienteret om, at vi har krævet en stålaltan på Østre Strandvej fjernet senest 15. juni. Er klitten ikke udført som tilladt, bliver det en udvalgssag, så jeg sætter forvaltningen til at undersøge det. Men på stående fod kan jeg jo ikke vide, om bygherren undervejs har fået lov at lægge en halv meter mere på, siger John Christensen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formanden for time share foreningen, Torben Bo Hansen. Læs hele historien i Nordjyske torsdag