Fodbold

Klitmøller-spiller undskylder

Klitmøllers Lasse Jensen fortryder, at han truede fodbolddommer Ole Grave

Klitmøller IFs Lasse Jensen er led og ked af den sag om trusler, der er fulgt i kølvandet på serie 4 kampen På Østeridl Stadion mod Nordthy/Hillerslev i onsdags. Som beskrevet i Thisted Dagblad i fredags mistede Lasse Jensen fuldstændig besindelsen i anden halvleg kampen. På et tidspunkt, hvor Klitmøller var bagud 2-0 og havde fået to røde kort, truede Lasse Jensen dommer Ole Grave med at brænde hans hus ned. - Jeg var uenig i flere kendelser, og i kampens hede kogte jeg over. Jeg mener stadig, at dommeren begik nogle fejl, men jeg er virkelig ked af de dumme ting, jeg sagde i kampens hede. Der var ingen mening i de ting, jeg sagde. Jeg gik helt klart over stregen, og det vil jeg gerne sige undskyld for, siger Lasse Jensen, der siden den dramtiske kamp sammen med sin klub har sendt skriftlige undskyldninger afsted til både dommer Ole Grave og JBU. - Det manglede bare, siger Lasse Jensen. Han afventer nu sin dom fra JBUs disciplinærudvalg. - Nu venter jeg og ser, hvor lang karantæne jeg får. Men den bliver sikkert lang, konstaterer Klitmøller-spilleren. Lasse Jensen er blot 19 år gammel, og han er bosat i Thisted. I de seneste sæsoner har han spillet for Sjørring Boldklub. Forinden spillede han to år som junior i Thisted FC. Sammen med en række af de gamle venner fra juniortiden i TFC skiftede Lasse Jensen til Klitmøller i sommerpausen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst