EMNER

Klitområde i brand

SLETTESTRAND:Et 200 kvadratmeter klitområde ved Slettestrand blev i går ved middagstid antændt, fordi gæster på stranden havde efterladt sig en engangsgrill. Gløder fra grillen antændte græs og tørv i klitterne. Takket være en del strandgæster blev der hurtigt slået alarm. Brandvæsenet fik hurtigt styr på flammerne, og det tog dem cirka en time at få slukket ilden i området. Ingen badegæster kom noget til.