Redningsvæsen

Klitterne overvåges i tre døgn

Thisted Brandvæsen har døgnvagt de næste dage på det brandhærgede areal.

Dagen efter branden i klitterne ved Lyngby ligger landskabet tilbage som et goldt månelandskab.Foto: Diana Holm

Dagen efter branden i klitterne ved Lyngby ligger landskabet tilbage som et goldt månelandskab.Foto: Diana Holm

Ilden er slukket på det omkring 150 hektar store areal, som torsdag blev flammernes bytte omkring Astavej og Nordre Redningsvej i Lyngby. Men selv om ilden er bekæmpet, er Thisted Brandvæsen stadig i området for at overvåge arealet, hvis flammerne skulle begynde at løbe i den tørre muld lige under overfladen. Thisted Kommunes beredskabschef Søren Funder Larsen fortæller, at brandfolkene hele fredagen var på stedet for at efterslukke de steder, hvor ilden igen gjorde anslag til at blusse op, og flere steder i området ryger det fortsat efter den hidsige brand torsdag eftermiddag og aften. - Vi bliver i området nogle dage endnu, så vi er helt sikre på, at der ilden er bekæmpet, siger Søren Funder Larsen.