KLM snart tilbage til tre afgange

Efterspørgslen for stor til to afgange om vinteren

På et år er trafikken på KLM’s afgange fra Aalborg steget 35 procent.Arkivfoto: Torben Hansen <i>Foto: Torben Hansen</i>

På et år er trafikken på KLM’s afgange fra Aalborg steget 35 procent.Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

AALBORG:Efterspørgslen på flyruten mellem Aalborg og Amsterdam er så stor, at KLM går tilbage til tre daglige dobbeltture tidligere end planlagt.

Sidste år blev det besluttet, at KLM ville flyve tre daglige dobbeltture om sommeren og to om vinteren, og for tiden flyver selskabet da også to gange dagligt.

Men allerede 28. januar, et par måneder før oprindelig planlagt, går man tilbage til de tre daglige dobbeltture.

Vincent Audusseau, landechef for Air France KLM i Danmark og Island, forklarer:

- På et år er trafikken på afgange fra Aalborg steget 35 procent. Tidligere genererede det jyske marked (Aalborg og Billund, red.) 30 procent af vores omsætning i Danmark - nu er det over halvdelen af omsætningen, der kommer fra det jyske marked.

Alle tre afgange vil blive fløjet med en Fokker 70 med plads til 80 passagerer.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.