Kloakker vil kollapse i regnmasser

KØBENHAVN:Regnen vælter ned over Danmark, men vandet flyder ikke væk i kloakkerne, der må give op over for et ændret nedbørsbillede. Det er de dystre fremtidsudsigter en gruppe eksperter gav i denne uge på en konference arrangeret af Dansk Byggeri. - Sommernedbøren vil øges i såvel hyppighed og intensitet, og ekstremregnen - den såkaldte “monsterregn” - forventes at stige med 20-30 procent de næste 60 år, siger Ole Bøssing Christensen fra Danmarks Klimacenter. /ritzau/