Klode skabt til at bo på

Formanden for Danmarks Naturfredningsforening (DN), Laurits Krog fra Hals, er så venlig (5.8.) at udtrykke glæde over mine debatindlæg.

Naturbeskyttelse 12. august 2007 20:50

Den glæde under jeg ham gerne. Men selv om vi begge ønsker at være venlige mennesker, behøver vi jo ikke at være enige om alting. I en sang, som jeg har sunget som spejder, hedder det ”Jeg vil tvinge mig selv til at tro på, at vor klode er skabt til at bo på for os alle på trods af idéer og tanker”. Ud fra hver sit synspunkt tror jeg, at Det Danske Hedeselskab af 1866 og Danmarks Naturfredningsforening af 1911 driver deres virke. Jeg er overbevist om, at de hver for sig med deres bagland har gode hensigter med vort land. Men samtidig synes der at være et modsætningsforhold mellem dem. Den ene part vil gøre mest muligt af Danmark til nytte- og kulturland, mens den anden ønsker at mest muligt af landet skal være naturområder. Det kan synes vanskeligt at finde et egentligt interessefællesskab. Det vil jeg dybt beklage. Oven på den katastrofe, at Danmark i 1864 mistede hele Sønderjylland, blev forfatteren H. P. Holst inspireret til at skrive strofen ”For hvert et tab kan erstatning findes; hvad udad tabes, det må indad vindes”, og Enrico Mylius Dalgas m.fl. blev inspireret til at stifte Det Danske Hedeselskab. Dette selskab har siden efter bedste evne søgt at finde erstatning for det tabte land. Hedeselskabet har taget sig af opdyrkning af hedearealer, skov- og læplantning, mergling af lerfattig jord, dræning samt tørlægning af søer og andre former for landvinding. Til gennemførelse af disse projekter har Hedeselskabet modtaget betydelig statsstøtte. Utallige af Hedeselskabets resultater er synlige overalt i landet, og dansk landbrug er blevet beriget med mere dyrkbar jord med større afgrøder til følge. Et af de meget store, men også omdiskuterede projekter har været reguleringen af Skjern Å. Gennem århundreder har det uregerlige vandløb skabt problemer for engenes lodsejerne. At lade et så stort areal ligge hen i uproduktiv tilstand har helt tilbage i 1700-tallet været en torn i øjet på ejerne; derfor havde man planer om en regulering og inddæmning af åen. Godset Lønborggård, som ubetinget er Skjern-engenes største lodsejer, har altid fra engene bjerget det meste af sit hø, men på grund af åens ustabilitet skete det ofte, at man måtte bjerge høet, før det var tørt nok; hele tre gange er Lønborggård nedbrændt, fordi der skete selvantænding i det for tidligt bjergede hø. Da der omsider sidst i 1950’erne var et projekt klar til regulering og inddæmning af Skjern Å, gik 70 pct. af lodsejerne ind for projektet. Lodsejernes repræsentant i anlægsledelsen, Jens Smedegaard Mortensen, fortalte i 1963 umiddelbart før iværksættelsen af projektet, at da der kom en ”østenstorm”, dvs. modstand mod den forestående regulering af folk fra Øst-Danmark eller andre usagkyndige, fik det den virkning, at lodsejerne blev svejset sammen således, at de 70% blev til 100 pct., som gik ind for opgaven; der var altså absolut fuld opbakning for at iværksætte det foreliggende projekt. Dertil kom, at landvindingsudvalget havde indhentet fuld tilslutning til Skjern Å-dalens afvanding fra såvel Danmarks Naturfredningsforening som Naturfredningsrådet. Man kan efterfølgende sige og mene om projektet, hvad man vil, og man kan kalde dette projekt for et overgreb; men der var absolut enighed og opbakning om det, da det skulle gennemføres, og det burde alle andre respektere. DN, som her på Aalborg-kanten er repræsenteret ved Laurits Krog, Hals, ”går ind for mere kvalitetsnatur og mere sammenhængende natur”. Mange steder rundt om i vort land vil det være fremragende at bibeholde naturlandskabet eller føre et landskab tilbage dertil og måske gøre sådanne områder til naturreservater og nationalparker. Det gælder i det nordjyske både Store Vildmose og Lille Vildmose. Både Kolindsund, Filsø og Tange sø og mange flere kunne også komme på tale at føre tilbage til den oprindelige tilstand. Jeg synes dog, at det må være en betingelse, at den lokale befolkning giver en naturgenoprettelse sin fulde tilslutning. Hvor vanskeligt det er at finde en fællesnævner mellem landvindingsfolk og naturfolk kan tolkes ud fra, at hvad engagerede og driftige landmænd, ja mange landmænd i fællesskab gennemførte for at gøre deres jord mere ydende eller for at få meget mere dyrkbar jord, kalder engagerede folk fra DN naturødelæggelser eller ”endeløs liste over overgreb”. Mest respekt har jeg imidlertid for de mennesker, der lever ud fra den filosofi, at vor klode er skabt til at bo på – for os alle.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...