Klø til Fogh for moralsk opsang

Bankchef og juraprofessor kritiserer statsministers løftede pegefinger

AALBORG:Statsminister Anders Fogh Rasmussens lige venstre til Jyske Bank og TDC for dårlig skattemoral giver ham ikke point blandt erhvervslivet nord for Mariager Fjord. Tværtimod får han verbale klø retur. - Det grænser til det usympatiske, at han tilsyneladende hænger navngivne virksomheder ud for at være moralsk anløbne. Det kan man simpelt hen ikke, siger informationschef i Spar Nord Bank, Keld Gammelgaard. Efter Gammelgaards vurdering stod statsministeren til en injuriesag, hvis det havde været privatpersoner og ikke virksomheders moral, han offentligt fordømte. - Hvis man mener, at en virksomhed har gjort noget skattemæssigt forkert, må man trække virksomheden for domstolen. Og indtil retten har talt, så holde sin mund. Der må være grænser for, hvad man har lov til at sige om virksomheder, der ikke er dømt, siger kommunikationschefen, der mener, at statsministeren, når han var i gang med at pege, i stedet skulle have peget på sig selv. - Det er politikernes ansvar, at skattelovginingen er så indviklet, at man hverken som privatperson eller virksomhed kan finde rundt i den. Derfor må han ikke forlange, at virksomhederne altid er i stand til at bedømme, hvorvidt et skattefradrag er tilsigtet eller ej, siger han. Keld Gammelgaards kritik af statsministeren er dog ikke udtryk for, at virksomheder efter hans mening har frit spil, når bare det juridisk er lovligt. - Forholdet til skattelovgivningen er også et spørgsmål om moral. Virksomheder, specielt større koncerner, har en pligt til at optræde som gode "samfundsborgere", herunder at betale den skat, der er afgørende for, at et samfund som det danske fungerer, siger han. Hvorvidt et skattefradrag kan karakteriseres som moralsk korrekt eller ej, afhænger af omstændighederne, som førte til fradraget. - Man må skelne mellem handlinger, som foretages udfra sunde, økonomiske overvejelser - f.eks. en nedskrivning af aktiekapitalen, sådan som det er tilfældet med Jyske Bank, og så handlinger, der alene foretages for at udnytte skattelovgivningen. - I det første tilfælde ser virksomheden først sidenhen på, hvordan dispositionen skal behandles skattemæssigt. I det andet kommer skatteforholdet i første række, og så er der grund til at være bekymret, siger han. For seks år siden nedskrev Spar Nord Bank, ligesom Jyske Bank har gjort det, sin aktiekapital, og ifølge Keld Gammelgaard blev der også dengang foretaget en skattemæssig vurdering. - Vi vurderede dengang, at der ikke var noget fradrag at få, men vilkårene var anderledes end i Jyske Bank-sagen, så der kan ikke drages konklusioner på grundlag af de to forskellige forløb, siger han. Professor: Jura før moral Juraprofessor Lars Bo Langsted, Aalborg Universitet, er også blandt kritikerne af statsministerens løftede pegefinger. - Statsministeren er for hurtigt ude med sin løftede pegefinger og tale om moral, siger Lars Bo Langsted, der påpeger, at skattebetaling som udgangspunkt er et juridisk og ikke moralsk problem. - Som udgangspunkt bestemmer lovgivningen, og derfor er det den, alle har at rette sig efter. Det betyder, at i det omfang, man ikke skal betale skat, så skal man heller ikke gøre det, siger han. Virksomhedernes brug af diverse huller i skattelovgivningen er ifølge juraprofessoren omfattet af den vurdering. - Det afgørende er, hvad der holder i retten, siger Lars Bo Langsted, der dog personligt ikke vil forkaste virksomhedernes moralske pligt til ikke at gå for vidt, når det gælder om at undgå at betale skat. - Det handler om, hvor hårdt den pågældende virksomhed sætter ind med skattetænkning for at finde flest mulig skattefradrag, siger professoren, der tilføjer, at det moralsk rimelige niveau for skattetænkningen kan være en svær balancegang. Det gælder også for de rådgivere, der bistår virksomhederne med skatteregnskabet. - De skatterådgivere, som virksomheden gør brug af, har pligt til at anvise de smuthuller i skattelovgivningen, som er almindeligt kendt blandt rådgivere. Overser rådgiveren et skattefradrag, risikerer han at blive dømt til at betale virksomheden erstatning. Retspraksis viser, at sådanne sager behandles uden smålig skelnen til moral, men udelukkende jura, siger han. Omvendt er der også eksempler på rådgivere, der er blevet straffet for at være for kreative. - Det drejer sig eksempelvis om sager, hvor virksomheden har bevæget sig ud i fiktive arrangementer med det ene formål at opnå et skattefradrag, siger han. Så langt behøver en virksomhed dog ikke at bevæge sig for at komme i konflikt med professorens personlige skattemoral. - Benytter en virksomhed sig af et skattehul, som tydeligvis ikke var tilsigtet fra lovgivernes side, er der efter min opfattelse tale om et misbrug, siger Langsted, der dog ikke vurderer, at det er det, der er tale om i Jyske Bank-sagen. - Der er åbenbart tale om en meget konkret mulighed for skattefradrag, som skattemyndighederne har været opmærksom på i årevis uden at tage initiativ til at få det lukket. Derfor har jeg meget svært ved at se det umoralske i den sag, så statsministeren har været for hurtigt ude, siger Lars Bo Langsted. Firmaer bør holde sig fra kanten Eigild Christensen, adm. direktør for den nordjyske trykkerikoncern Color Print A/S, er på linie med AAU-professoren. - Man kan ikke fortænke virksomheder i at udnytte skattelovgivningen. Hvis der er et fradrag for et eller andet, må det være fordi, man fra politisk side har ment, at det skal der være. Så har banker fradrag for opkøb af egne aktier, kan man selvfølgelig ikke bebrejde dem, at de udnytter det. Sådan er det at drive forretning, siger Eigild Christensen, der dog vil tilskrive erhvervslivet et vist moralsk ansvar. - Selvfølgelig gælder der også en vis moral for virksomhederne. Som erhvervsleder bør man ikke gå helt til kanten og udnytte ethvert skattehul, specielt ikke i de tilfælde, hvor det er åbenlyst, at hullet ikke er tilsigtet. Skattelovgivningen bygger jo på kompromis på kompromis mellem de politiske partier, og det resulterer undertiden i lovsjusk, som kan udnyttes af nogle, hvis de ellers vil. Her er det så, at moralen kommer ind, siger Eigild Christensen, der ikke kender nok til den konkrete sag til at udtale sig om, hvorvidt det er rimeligt eller ej, at Jyske Bank har gjort brug af det pågældende fradrag. Hvad angår det moralske niveau blandt erhvervslivet, når skatten skal beregnes, siger de tre: Direktør Eigild Christensen: -Blandt de firmaer, jeg kender til, er det min klare fornemmelse, at man betaler, det man skal. Kommunikationschef Keld Gammelgaard: - Som indenfor alle samfundslag er der helte og skurke. Heldigvis er der langt flere helte end skurke, når det gælder erhvervslivets skattebetaling. Juraprofessor Lars Bo Langsted: - Mange virksomheder går temmelig langt i bestræbelserne på at få skatten ned.