Kloge, dejlige Mor Muh

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der går ikke Bambi i den, selv om vandet også bliver stift i Mor Muh og Krages sø.

tegnefilm "Mor Muh og Krage" # # # # ¤ ¤ Hvad er det med Sverige og børnebøger? Der er en varme og en sødme og en storhed i den svenske måde at fortælle for børn på, som rummer både klogskab og sjov og brod og pædagogisk beredskab af den gode slags. Den slags, der handler om at ruste børnene til at forstå en svær verden - og forstå, at gensidighed, åbenhed og personlig integritet er vigtige egenskaber, hvis vi alle skal have det godt. Selv i en lille småbørnstegnefilm som "Mor Muh og Krage", der er biografernes eneste juletilbud for de helt små - men så er vi også i bund med alderen, fem år siger bøgerne, men for en tålmodig treårig er filmen også en mulighed. Så hvis man er en familie med julefilm-traditioner for børnene, så er der et tilbud til de mindste her. For Mor Mu er en ko, der vil noget med sit liv. Hun elsker at opleve nyt, at prøve noget svært, intet er så farligt, at man ikke lige skal gøre forsøget - og både knubs, skrammer og ufrivillige dukkerter er først og fremmest oplevelser, der giver hverdagen kulør. Hun er sådan en, der vågner op til hver ny dag med glad forventning om alt, der venter af muligheder - og hun er parat til inspireret at kaste sig ud i improvisationer og nye eventyr, så snart lejlighed byder sig. Kan en ko ikke køre på cykel? Det skal da vise sig. Eller springe på hovedet fra badebroen og dykke i søen? Det skal kommen på en prøve. Mor Muhs modstykke er kragen Krage. Krage bor alene i sin rede lidt ude i skoven på den anden side af søen, og han er det, vi på dansk kalder en lyseslukker - på svensk hedder det er glädjedödare, en glædedræber. For Mor Muh dukker han op på det helt rigtige tidspunkt. For midt i al leg og ballade er der nemlig det problem, at Mor Muh er lidt alene om det. Ikke at det går hende på, men det er nu engang sjovere at være flere om at lege. Men de andre køer er helt tilfredse med at gumle og gylpe og gumle igen, og så en lejlighedsvis kokasse. Hønsene lever i deres eget syrede psykounivers og de fleste andre dyr har det med enten at blive forskrækkede eller forargede, når Mor Muh kommer gungrende med et nyt fantasifuldt påfund. Krage er ensom og derfor kontaktsøgende, men han er også en gnavpot og en født skeptiker. Han siger konstant nej til at være med, når Mor Muh finder på - men han kan alligevel ikke helt vende ryggen til, dels fordi det er spændende, hvordan det dog skal gå, når en ko f.eks. vil klatre i træer, dels fordi det faktisk ser ret sjovt ud, så man har lyst til at være med, hvis man ellers kunne få sig til det. Men samtidig er det også frygtelig pinligt, som når ens mor eller far opført sig tosset på et offentligt sted, så man allermest har lyst til at benægte ethvert slægtskab. Og Krage er i forvejen en vanskelig fætter at have med at gøre. Men Mor Muh ser lige igennem ham og gør hvad hun kan for at han skal have det rart. Så det er klart, at hun må tage affære, da det bliver jul og han fortsat insisterer på at holde jul for sig selv, fordi han i hvert fald ikke har brug for andre i sit liv. Men da han sidder dér i kragereden og er kommet til at åbne alle de gaver, han har pakket ind til sig selv, en dag for tidligt - og har spist juleknaset, så må han alligevel, ligesom tilfældigt, lægge vejen forbi kostalden, hvor alt er varme og hygge og juleglæde omkring Mor Muh. Som selvfølgelig har en dejlig overraskelse til sin lille, knarvorne, ensomme ven. En klog og glad historie, fortalt med ro og varme, så alle kan være med. Og for dem, der kender Mor Muh fra børnebøgerne er der gensyn med en række af dem, og det gør det jo ikke ringere. Lars Borberg lars.borberg@nordjyske.dk "Mor Muh og Krage" Originaltitel: Mamma Mu och Kråkan Sverige 2008. Instruktør: Igor Veyshtagin Manuskript: Jujja Wieslander Originalillustrationer: Sven Nordqvist Danske stemmer: Mor Muh: Kaya Brüel Krage: Jens Zacho Boye En time, 21 minutter. Danmarkspremiere 1. juledag