Klogere på andre - klogere på os selv

De fleste af os får ved forskellige lejligheder muligheder for at opleve, hvordan andre lande indretter deres hverdag omkring børnene og børnefamilierne. Det kan være i professionel arbejdsmæssig øjemed. Skolefolk der er på studierejse. Besøg fra og genbesøg på institutioner. Og de ældste klasser på lejrskole ude i det fremmede. Endelig kan det være privat når vi er sammen med folk fra andre lande. Eller blot er på ferie - sommer og vinter. Selv har vi netop haft lejlighed til i et par dage nærmere at studere skoler i Aalborgs venskabsby Almere i Holland. Og som altid gælder det for de fleste af os. At det vi hører om f.eks. andre landes skolesystemer i første omgang udløser den kendte: Så er vort eget alligevel den bedste grundskole i verden. For så alligevel senere at opnå den stille eftertænksomhed: Der var måske alligevel noget, vi kunne lære af de andre. At vi får rokket lidt vore vante tankegange. For der må jo være en grund til, at de gør, som de gør i det land, vi nu besøger. Som udgangspunkt vil de da også det bedste for børnene. Så når f.eks. skolegangen indrettes på - en for os så radikal anderledes måde - så har ønsket hos dem også været, at skabe de bedste betingelser for børns opvækst, læring og udvikling. Og hvad skolesystemer angår, behøver vi ikke at tage så forfærdeligt langt væk fra Danmark. Os nærliggende lande - de nordiske og de nordvesteuropæiske i øvrigt har hver deres måde at indrette skolernes hverdagsliv på, som på mange måder selvfølgelig er genkendelige for os fra Danmark. Men som også på nogle vigtige områder er så meget anderledes. Selv i disse lande som på så mange måder ligner Danmark og har mange af de samme historiske, økonomiske og sociale forudsætninger som vi har. Selv her kan der være grundlæggende forskelle. Hvordan skolegangen organiseres fra start til slut. I Danmark har skolen indtil nu startet med 1. klasse med de syv-årige børn. Og først netop nu er børnehaveklassen blevet gjort obligatorisk for alle. I alle de andre lande omkring os starter skolegangen tidligere. I Holland helt ned til de 4 årige. Og vi gør I Danmark en dyd af, at vores skolestart er den bedste. Men når nu alle de andre lande indretter sig på tidligere skolestart. Så kunne det måske være dem der har ret. Bare for en gangs skyld. Og hvordan er det med delingen af børnene? I Danmark er udgangspunktet enhedsskolen og den sociale enhed klassen fra start til slut. De andre lande deler børnene på mange og mange flere forskellige måder. Efter alderstrin. F.eks. i begynder, mellem og de ældste klassetrin. Eller efter køn i en række af skolens fag. Eller efter de enkelte børns indlæringsmæssige forudsætninger. Eller efter opførsel. Specialundervisning og arbejdet med de svageste børn organiseres og udføres forskelligt fra land og til land. Skoledagens længde kan variere landene imellem. Danmark er det af de nordeuropæiske lande, der her sammenlignes, som har den korteste skoledag. Og skoleåret med placering af ferier er ikke ens fra land til land. Så selv om vi har mange af de samme forudsætninger mellem Danmark og vore nabolande. Og selv om vi alle sammen vil det bedste for vore børn. Så indretter vi os forskelligt. Og på nogle områder endda meget forskelligt. Og når vi så får lejlighed til lidt nærmere at få indblik i andre landes forhold, giver det - bortset fra den første reaktion: den der med, at vores måde nu en gang er den bedste - ofte en kærkommen lejlighed til stille undren og eftertænksomhed omkring vort eget system og vor egen praksis. Når skolernes folk får mulighed for sådanne erfaringsudvekslinger. Eller når eleverne får lejlighed til det. Så giver det os udover det fælles ansvar og de tætte fælles oplevelser ved sådanne lejligheder os også lejlighed til i fællesskab at undres og stille nye spørgsmål til vores egen måde at indrette hverdagen på. Her har ferier i udlandet for børnefamilierne ikke helt samme oplevelsesmæssige funktion. Og dog. Også her får familien - udover det helt enkle formål at være sammen og at opleve noget sammen - lejlighed til den genkendelige glæde ved vores egne hjemlige forhold og så måske også den stille erkendelse af værdien af perspektivbytte. At der var måske en anden måde vi kunne indrette os på derhjemme i familien. Så erfaringer fra andre lande er af stor værdi for vores måde at indrette børnenes liv på i skolerne og i familierne. Ikke mindst i den moderne globaliserede verden, hvor evnen til forståelse for andres folks tilgange til tilværelsen værdsættes højere og højere. Så udsyn og indblik i andres landes forhold er i disse år af afgørende betydning for vor egen forståelse af vor egen hverdag. Og af de ændringer der sker omkring os og med os. Endelig gør det jo ikke noget, om vi ved kendskab til andres måde at indrette sig på, alligevel finder frem til, at vores måde nu en gang er den bedste i verdenen. Det giver på hjemrejsen - på trods af den fornyede inspiration - en længsel efter vor egen hverdag. Som med de justeringer vi vil hjem og foretage garanteret gør det endnu bedre at være dansker og at virke i Danmark. Så arbejdet venter derhjemme. Hvad enten det er det faktiske på jobbet. Eller det i familien. Men klogere blev vi af at være sammen med de andre. Klogere på dem. Og klogere på os selv.