Klogt, Lynge!

Spilleragent roser AaB's sportsdirektør for fornuftig ageren på transfermarkedet. Også selvom det koster ham selv penge.

AaB's sportsdirektør, Lynge Jakobsen, melder hårdt ud efter sejren over OB,
Foto: Scanpix

AaB's sportsdirektør, Lynge Jakobsen, melder hårdt ud efter sejren over OB, Foto: Scanpix

Egentlig er det på ingen måde i hans interesse, for et tyst spillermarked koster dyrt på bundlinjen. Alligevel vil medstifteren af fodboldagenturet people in sport, Mads Winther, gerne rose AaB’s sportsdirektør Lynge Jakobsen for at agere med vid og snusfornuft, når han melder ud, at AaB intet som helst skal foretage sig i denne transferrude. - Det har jeg respekt for. Dels fordi de er nødt til at få økonomien til at hænge sammen, men også fordi det giver ro, at man ikke flakker rundt og har mange lejesvende og prøvespillere på besøg. Jeg tror det er vigtigt, at man melder ud, at man har den trup, man skal have og så bare arbejder benhårdt med den, pointerer Mads Winther. Lasse det største aktiv Sammen med den anden indehaver af people in sport, Michael Steensgaard, har Mads Winther rettighederne til at varetage en stribe AaB-spilleres interesser. Lasse Nielsen, Henrik Dalsgaard, Patrick Kristensen, Kasper Kusk, Nikolaj Thomsen og brødrene Jakob og Viktor Ahlmann er alle tilknyttet people in sport. - Af de spillere, som vi hjælper, er Lasse Nielsen selvsagt det største aktiv. Specielt efter, at han er kommet ind omkring A-landsholdet. Men det kræver selvfølgelig, at der er en klub ude i Europa, som har pengene til at købe en spiller. - Hvis AaB vælger at skille sig af med Lasse, skal de både have penge ud af det til sig selv, samt penge til at hente en fuldgod erstatning, fordi man føler, at man formentlig ikke er dækket godt nok ind på den plads i truppen, fortsætter Mads Winther. Den rigtige aldrig Han bekræfter, at han har fået en stribe forespørgsler på AaB’s største salgsobjekt, men Mads Winther tilskriver alligevel ikke Lasse Nielsen ret gode odds for at stryge af sted her i denne transferrude. - Markedet er på mange måder fastfrosset, fordi klubberne er afventende og der ikke er de store penge at investere med. Så objektivt set er det ikke særlig let at komme af med spillere lige nu.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Nordjyske sygehuse skal finde 250 millioner kroner i år: Her kan det gå ud over patienters sikkerhed
Luk